Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

pressionsgruppe

Oprindelig forfatter JGC Seneste forfatter Redaktionen

pressionsgruppe, (1. led af lat. pressio 'tryk'), tidligere betegnelse for en interesseorganisation. Politologen Arthur F. Bentley lancerede begrebet i 1908 i en kritik af den ensidige interesse for forfatningsmæssige og formelle organisatoriske strukturer i det politiske system. I stedet betonede Bentley betydningen af grupper og deres adfærd. David B. Truman beskrev i 1951 samspillet mellem medlemmerne af en gruppe som den faktor, der forklarede udviklingen af fælles holdninger og normer. Det er disse fælles holdninger og normer, der konstituerer de subjektive interesser, som grupperne kæmper for at fremme.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Grønnegård Christensen: pressionsgruppe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=144982