En af Bjørn Nørgaards gobeliner
Bjørn Nørgaards gobeliner, der skildrer hændelser i Danmarkshistorie, er også en fortælling om det danske monarkis udvikling. Gobelinerne blev ophængt i Christiansborg Slots Riddersal i forbindelse med dronning Margrethe 2.s 60 års fødselsdag den 16. april 2000. Foto fra 2000.
En af Bjørn Nørgaards gobeliner
Af /Politiken/Ritzau Scanpix.

Monarki er en af de ældste politiske styreformer; myndigheden til at træffe bindende beslutninger for samfundet er henlagt til én person, monarken. Denne kan opnå sin position ved arv eller ved valg.

Faktaboks

Etymologi
Ordet monarki kommer af græsk monarchia 'enevælde', af mono- og -arki.
Også kendt som

kongedømme, fyrstendømme

Arvemonarkiet

I arvemonarkiet vil særlige regler bestemme, hvem tronen tilfalder ved monarkens død eller afgang. Som regel vil det være den førstefødte søn, der overtager tronen, men i moderne tid har der været bestræbelser for at ligestille døtre og sønner. Ved en ændring af Tronfølgeloven i 2009 (se tronfølge) indførtes denne ligestilling i Danmark.

Valgmonarkiet

I valgmonarkiet udpeges den nye konge af en kompetent forsamling, tidligere af fx de forsamlede stænder eller rigsrådet, i moderne stater af parlamentet eller ved en folkeafstemning som i Norge i 1905. Danmark havde formelt et valgmonarki frem til 1660, og kåringen af den nye konge blev gjort betinget af hans accept af en mere eller mindre restriktiv håndfæstning. I praksis havde et arvemonarki dog udviklet sig gradvist allerede før 1660.

Mens monarkens myndighed i arvemonarkier i almindelighed begrundes religiøst, "konge af Guds nåde", kan den i valgmonarkier begrundes med den valgte persons familiebaggrund, fortjenester, evner eller villighed til at acceptere betingelserne for kongeværdigheden.

Enevældigt og konstitutionelt monarki

Monarkens kompetence kan være ubegrænset eller begrænset. Ved ubegrænset myndighed benævnes styreformen enevældigt monarki eller absolutisme som i Danmark fra 1660 til 1848. Den tidligere begrænsende håndfæstning er i nyere tid afløst af en uskreven (som i Storbritannien) eller mere almindeligt en skreven forfatning, hvorved styreformen betegnes som et konstitutionelt monarki som i Danmark efter 1848/49. Af Grundlovens § 2 fremgår det således, at regeringsformen er indskrænket-monarkisk.

Monarkiet har i vor tid under demokratiske og parlamentariske styreformer mistet enhver politisk magt og indflydelse. Det udgør, specielt i en række vesteuropæiske lande, blot den formelle ramme om statsstyret, idet monarken optræder som statsoverhoved og alene varetager ceremonielle og symbolske opgaver, der udtrykker statens enhed.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig