konstitutionalisme

Konstitutionalisme er et begreb, der er afledt af konstitution og ofte anvendt til at betegne etablering af forfatninger uanset deres karakter. Mere specifikt anvendes det om et system af effektive, regelbundne begrænsninger for autoritative beslutningstagere i et politisk system. Det står for lovbundethed eller begrænset styre i modsætning til vilkårligt styre.

Romerne indførte en skelnen mellem offentlig ret og privatret for bedre at beskytte individet og give det autonomi. Denne skelnen var begyndelsen til en adskillelse mellem stat og samfund og tillige udtryk for en idé om, at statens aktiviteter skulle holdes inden for en vis kompetencesfære, der afgjordes af det politiske regime. Da republikken USA blev dannet, søgte dens grundlæggere også inspiration hos de antikke klassikere.

I middelalderen var der navnlig én udvikling, der havde interesse i denne forbindelse, nemlig idéerne om 'den blandede styreform' guberna mixta, som gik tilbage til Aristoteles. Ved at blande monarkiske, aristokratiske og demokratiske elementer mente man at kunne opnå en afbalanceret styreform og mindske risikoen for magtmisbrug og despoti. Dette afspejledes i 1300- og 1400-tallets udvikling, som ledte frem til konciliarismen i 1400-tallet, af mange forskere anset for begyndelsen til den moderne konstitutionalisme. Den var rettet mod det pavelige enevælde, men fik også følger for det omgivende samfund. Teorier om repræsentation og samtykke, som udvikledes på kirkemøderne, koncilerne, blev frugtbare for den politiske tænkning og praksis.

I løbet af de følgende 300 år udvikledes idéerne om et begrænset, lovbundet styre ikke mindst i England, hvor udtrykket Constitutional Government anvendtes i 1600-tallet. Særlig betydning fik imidlertid den franske filosof Montesquieu, der med udgangspunkt i Lockes udkast til en magtfordelingslære fremsatte teorien om en udøvende, en lovgivende og en dømmende magt, med det hovedsigte bedst muligt at sikre individets frihed. De skulle udøve kontrol over hinanden ved hver især at have mulighed for at nedlægge en slags veto.

Montesquieus idéer blev i kombination med engelsk statsretstænkning og praksis af afgørende betydning for den amerikanske forfatnings udformning. Det er formodentlig den mest radikalt udformede konstitutionalistiske forfatning nogensinde med en føderal opbygning og vidtgående beføjelser for en Højesteret for at sikre, at konstitutionens bestemmelser og "dens ånd" efterleves.

Lignende forfatningstanker dominerede udviklingen i Europa i 1800-tallet; de blev imidlertid udsat for stigende kritik. I de foregående 200 år havde konstitutionalismen, båret frem af borgerskabet og dele af adelen, været rettet mod at mindske risikoen for despotisk styre. Det havde imidlertid samtidig medført meget indskrænkede muligheder for en regering for at intervenere effektivt i økonomiske og sociale anliggender. På grund af sin indbyggede modstand mod, at flertalsafgørelser skulle få alt for let spil, stødte konstitutionalismen sammen med de accelererende demokratiske strømninger. De indebar krav om, at nye sociale lag skulle have politisk magt, og at de sociale og økonomiske problemer, som den voldsomme industrialisering og urbanisering havde ført med sig, skulle løses ad politisk vej, dvs. af staten. Statskundskaben advarede mod at overdrive forfatningers betydning for det politiske liv. Mod en, som man syntes, alt for legalistisk og formalistisk opfattelse satte man en uformel, procesorienteret opfattelse, idet man pegede på interessegruppers og andre sociale gruppers vigtighed. Tillige fremdroges de fremvoksende magtcentre i den private økonomiske sfære som en fare for individers og gruppers frihed.

Efter 2. Verdenskrig vendte konstitutionalismen tilbage, dog med et mere positivt syn på staten end i 1800-tallet; fx fik Den Tyske Forbundsrepublik og Indien forfatninger i den amerikanske konstitutionalismes ånd, og siden 1980'erne er interessen for forfatningsspørgsmål i almindelighed vokset og specielt for konstitutionalismens problemstillinger. Det ses tydeligt i Central- og Østeuropa ligesom i Tyskland ud fra erfaringer med diktatur.