Etkammersystem er et repræsentationssystem, hvor parlamentet kun består af én forsamling som i fx Israel, New Zealand og Danmark. Modsætningen er tokammersystem som i fx England.
Etkammersystemet kan ses som den mest konsekvente gennemførelse af folkesuverænitetsprincippet inden for en repræsentativ styreform. Parlamentet hviler alene på den lige og almindelige valgret uden særrepræsentation til arvelige privilegier, særlig kvalificerede grupper eller territoriale enheder som delstater, kommuner e.l. Endvidere mødes de valgte repræsentanter på lige fod og træffer alle beslutninger i fællesskab.
Etkammersystemet hindrer ikke, at parlamentet kan dele sig i mindre enheder og arbejde gennem udvalg. Kun hvis et udvalg får en særlig fremtrædende placering som fx Det Store Udvalg i Finland, som altid skal inddrages i behandlingen af lovforslag mellem disses første og anden behandling i plenum, er der tale om en overgang til et tokammersystem. Det norske Storting deler sig efter valget i en øvre og en nedre afdeling, Odelstinget og Lagtinget, hvorved der opstår en mellemting mellem et etkammer- og et tokammersystem.
Etkammersystemet blev første gang indført under Den Franske Revolution i 1791-forfatningen, men overlevede ikke revolutionen. Det blev siden indført i Luxembourg (1868) og efter 1. Verdenskrig i en række af de nye forfatninger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.