Centraladministrationen (Ministeriernes opbygning og bemanding), Ministerierne består traditionelt af et eller flere departementer, som er opdelt i kontorer. I større ministerier er departementerne opdelt i afdelinger. Departementerne ledes af departementschefer, der er ministeriernes embedsmæssige chefer. Kontorerne ledes af kontorchefer, mens det øvrige akademiske personale, som ikke har chefstatus, betegnes sekretærer eller fuldmægtige. I de største ministerier er der oprettet afdelingschefstillinger som et ekstra led mellem departementschefen og kontorcheferne. Visse avancementsstillinger — som regel med særlige opgaver — har stillingsbetegnelsen konsulent eller kommitteret. I 1821 blev juridisk embedseksamen et krav for at kunne opnå ansættelse som højere embedsmand. Siden har også en række andre akademiske uddannelser givet adgang til ansættelse i centraladministrationen.
I modsætning til i mange andre lande er det karakteristisk for centraladministrationen i Danmark, at embedsmændene forbliver i deres stillinger uanset regeringsændringer. Det gælder også de øverste chefer, selvom regeringsskifter eller ministerrokader undertiden kan give anledning til personaleændringer.
Det har tidligere været karakteristisk for den danske centraladministration, at der ikke har været knyttet politisk valgte embedsmænd, statssekretærer o.l. til de enkelte ministerier.
Ministerierne danner kernen i den danske centraladministration. Herudover varetages en række opgaver af direktorater og andre særlige styrelser, som er underlagt ministeren, samt undertiden af særligt sagkyndige nævn og råd. Organisationen af den danske centraladministration som helhed samt de enkelte grene er genstand for stadige drøftelser og reformer. Den grundlæggende struktur, ministerialsystemet, har dog stået urørt siden 1848.
Kommentarer (1)
skrev Finn Andersen
Denne sætning er så forældet, at den er blevet misvisende:
“Herudover varetages en række opgaver af direktorater og andre særlige styrelser, som er underlagt ministeren, samt undertiden af særligt sagkyndige nævn og råd.”
Også begrebet “særlige styrelser” er ikke længere godt.
Mig bekendt er “styrelser” i dag mere udbredte end “direktorater”. Styrelser og direktorater er vel det samme, men langt de fleste af denne type myndigheder hedder i dagens Danmark styrelser og ikke længere direktorater.
Den Store Danske Encyklopædi blev skrevet i 1990’erne. Og her 30 år senere har Danmark ændret sig - man går mere og mere væk fra betegnelsen “direktorater” og over til “styrelser” (og i øvrigt ikke “særlige styrelser”).
Se også jeres artikel “centraladministrationen” på https://denstoredanske.lex.dk/centraladministrationen, hvor “styrelser” er nævnt, men ikke “direktorater”, og hvor I bl.a. skriver følgende:
“Nutidens ministerier består i næsten alle tilfælde af et departement og en eller flere STYRELSER.”
Se også jeres artikel “departement” på https://denstoredanske.lex.dk/departement, hvor I bl.a. skriver:
“Sidenhen er udviklingen gået den anden vej, således at de fleste ministerier består af et departement og en eller flere STYRELSER”.
Se også udgivelsen “Det offentlige Danmark 2022 - Oversigt over indretningen af den offentlige sektor” (www.regeringen.dk/media/11808/det-offentlige-danmark-2022.pdf) på regeringens hjemmeside.
I udgivelden er kun nævnt tre direktorater, men et utal af styrelser.
Bemærk også i udgivelsens forord på side 4, hvor min pointe illustreres, idet rapporten i sin beskrivelse af “Kongeriget Danmarks offentlige myndigheder” slet ikke bruger betegnelsen “direktorater”, men “styrelser”.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.