Kirkeministeriet

Kirkeministeriet, ministerium for administration af bevillinger til den statsfinansierede del af folkekirken.

I 1849 medførte indførelsen af religionsfrihed og statskirkens ændring til folkekirke ingen nævneværdig ændring af den kirkelige administration. Skole- og kirkesager hørte fortsat sammen i Kultusministeriet (se Ministeriet for Børn og Undervisning), men i 1916 blev Kirkeministeriet udskilt, og Thorvald Povlsen (1868-1942, radikal) udnævnt til den første kirkeminister.

Anledningen var liberalteologiske angreb på kirkelige dogmer; det kirkepolitiske røre i denne forbindelse kulminerede s.å. med højesteretsdommen i sagen mod pastor N.P. Arboe Rasmussen, der nødvendiggjorde en omfattende ny kirkelig lovgivning.

Siden oprettelsen er flere områder gradvis overført fra Kirkeministeriet til menighedsråd (fx præstevalg og funktionæransættelser) og stifter (fx kirkebyggeri og finansforvaltning). Denne udvikling i retning af et kirkeministerium som tilsynsmyndighed for en stadig mere selvstyrende folkekirke vil antagelig fortsætte.

Samtidig har folkekirkens mangel på landsorganer betydet, at nogle kirkeministre, fx J.C. Christensen og Bodil Koch, takket være deres personlighed fik så stor gennemslagskraft, at kritikere kaldte dem ærkebiskopper. Grænsen mellem lovgivningsemner og folkekirkens indre anliggender, som traditionelt reguleres ved cirkulærer og kongelige resolutioner, er fortsat omdiskuteret.

I 2007 overgik ressortområdet vedr. godkendelse og anerkendelse af andre trossamfund til Justitsministeriet. Ministeriets departement består af tre kontorer (sekretariat, økonomi og styrelse) samt et it-kontor, der bl.a. har ansvar for registrering i Den Ny Kirkebog.

Kirkeministeriets hjemmeside