Indenrigsministeriet, ministerium indtil 2001; siden en del af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ministeriet havde ansvar for landets indre (indenrigs) forvaltning, herunder statsamter, amts- og primærkommuner, opgavefordelingen mellem stat og kommuner samt civilt beredskab og redningsberedskab. Også valg og valgbarhed, personregistrering og udskrivning af værnepligtige samt civil værnepligt hørte under Indenrigsministeriet. Endelig fik ministeriet i kølvandet på Tamilsagen det øverste ansvar for sager, der vedrørte udlændinges ophold i Danmark; sagområdet blev 2001 afgivet til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Indenrigsministeriet blev oprettet i november 1848 med den opgave at varetage de dele af indenrigsforvaltningen, som ikke var henlagt til de allerede dannede ministerområder for finanser, rets- og politivæsen, kirke og skole, hær og flåde, se centraladministrationen. De sager, som resterede til Indenrigsministeriet, udgjorde i sig selv et overordentlig sammensat og vidtspændende arbejdsfelt, og efterhånden som lovgivning med erhvervsfremmende og socialt sigte vandt fodfæste, voksede det stærkt. Efter at offentlige arbejder, dvs. post- og jernbaneetaterne og bygningsvæsenet, i perioden 1894-96 og igen fra 1900 blev udskilt som særligt ministerium ved oprettelse af Ministeriet for Offentlige Arbejder (senere Trafikministeriet), og det samme i 1896 blev tilfældet med landvæsen og matrikulering ved oprettelsen af Landbrugsministeriet, omfattede ministeriets sagsområde, hvad der hørte til dets ene tilbageværende kontor, det såkaldte Kommune- og Købstadskontor, dvs. kommunale og sociale sager og sager vedrørende næringsvæsen (handel, håndværk, søfart og industri) samt rigsdagsvalg.

Men dette sagsområde rummede kimen til følgende nye ministerier: Handelsministeriet (1908, senere Erhvervsministeriet), Socialministeriet (1924, nedlagt 1926, genoprettet 1929) og Boligministeriet (1947). Også Sundhedsministeriet (1987), væsentlige dele af sagsområdet for Ministeriet for Forureningsbekæmpelse (1971, senere Miljøministeriet) og for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2001) kom fra Indenrigsministeriet.

Indenrigsministeriets Overordentlige Kommission spillede en væsentlig rolle i reguleringspolitikken under 1. Verdenskrig (se Augustlovene 1914), mens det under 2. Verdenskrig blev Handelsministeriet, der stod for forsyningspolitikken. Også forberedelsen og gennemførelsen af den store kommunalreform i 1970 og de efterfølgende ændringer i opgavefordelingen mellem stat og kommuner påhvilede i særlig grad Indenrigsministeriet. Ministeriet blev 2001 forenet med Sundhedsministeriet. 2007 overgik indenrigsområderne til Velfærdsministeriet, mens sundhedsområderne overgik til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Læs mere i Den Stora Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig