Den Danske Standardiseringskommission stiftedes i 1926 til varetagelse af Danmarks officielle standardisering, og Ministeriet for Industri, Handel og Søfart udnævner Kommissionens 21 medlemmer. Som det er normalt ved arbejdet med normer, udfører de deres arbejde ulønnet, idet det betragtes som en del af deres arbejde i store firmaer eller Polyteknisk Læreanstalt. Kommissionen får adresse hos Industrirådet i København.
Kommissionen udgiver sine første danske standarder i december 1927 efter, at dets forslag i nogle måneder havde været offentliggjort til kritisk bedømmelse. Den første standard er DS 1 Normaldiameter og DS 2 Staaltove for Kraner, Elevatorer, Hejseværker og lignende. Kommissionens publikationer er forsynet med bomærket DS med tre bølger på hver side. Samme bomærke som anvendes i dag.
I 1929 tager Kommissionen navneskifte til Dansk Standardiseringsraad og efterhånden udvides udvalgsarbejdet, så flere fagområder dækkes. Bomærket bliver symbol på kvalitet, og rådet giver fabrikanter tilladelse til at benytte bomærket på varer, der lever op til de danske standarder. De første tilladelser blev givet til firmaer, som ville vise, at deres gasslanger levede op til de tekniske krav. Det var derved en slags certificering, som Dansk Standard senere udviklede i datterselskabet DS Certificering.
Arbejdsområderne udvidedes til stadighed efter samfundets behov. Direktoratet for Arbejds- og Fabrikstilsynet ønskede at beskytte arbejdernes øjne, hvilket betød dannelsen af et nyt standardiseringsudvalg for beskyttelsesbriller i 1937.
I 1942 etableres det nordiske standardiseringssamarbejde Internordisk standardisering (INSTA). Det hidtidige uformelle samarbejde mellem de nordiske organisationer blev herved mere formelt. Mange standarder er udsprunget af dette samarbejde, bl.a. den meget anvendte DS/INSTA 800 om rengøringskvalitet. INSTA blev ikke en fasttømret organisation, og i 1971 indgik de nordiske parter en samarbejdsaftale, som afklarede, at INSTA ikke selv har en organisation og derfor ikke har myndighed til at gennemføre initiativer. Til gengæld var samarbejdet vigtigt, idet man kunne koordinere national deltagelse og standpunkter i de internationale og europæiske standardiseringsorganisationer. I 1971 fandtes seks faggrupper, hvor de nordiske samarbejdede om standarder. Arbejdet var i en periode støttet af Nordisk Industrifond.
I februar 1947 giver Danmark tilsagn om deltagelse i det internationale samarbejde i en ny organisation, ISO. Det var aftalt, at organisationen skulle dannes, når der var 15 tilsluttede lande, og da Danmark var nummer 15, blev ISO iværksat. Da det European Standards Coordination Commitee (CEN) etableres i 1961, indgår Dansk Standardiseringsråd naturligt i arbejdet. Det internationale arbejde bliver for alvor vigtigt, og det får Dansk Standardiseringsråd til at gå ind i arbejdet. De rent nationale standarder opgives, og rådet bliver i stedet en national afdeling af de internationale aktiviteter.
Inden for elektronik er Dansk Elektroteknisk Komité aktiv i standardiseringsarbejdet. Denne komité indgår i ligeledes i det europæiske standardiseringsarbejde, da Comité Européen de Normalisation Electronique (CENELEC) dannes i 1973.
Et fremtidigt EU’s indre marked kunne skimtes i en Hvidbog besluttet i 1985. Dette ville betyde, at standarder ikke skulle harmoniseres for at fjerne tekniske handelshindringer. Derfor udvikledes en Ny Metode baseret på en gensidig anerkendelse af nationale standarder medmindre særlige forhold gjorde sig gældende. Derved gik Dansk Standardiseringsråd fra at være en passiv aktør til at være aktiv.
I 1987 gik rådet ind på en ny aktivitet: certificering. Den nye ISO 9000 serie om kvalitetsstyring blev oversat til dansk. I 1989 kunne der også gives et skolecertifikat til svejsere i form af et svejsepas med oplysning om svejserens relevante uddannelse og efteruddannelse. Dette gjorde det lettere for svejsere at finde arbejdsgivere.
I 1992 fusionerer Dansk Standardiseringsråd med Dansk Elektroteknisk Komité og Norm A/S (den tidligere Normstyrelse udsprunget fra Dansk Ingeniørforenings normorganisation) til Dansk Standard.
Arbejdet med certificering udvikles løbende og i 2000, udsteder DS Certificering det første certifikat for arbejdsmiljø. Endnu en ny opgave optages i 2004, hvor Dansk Standard får det administrative arbejde med at håndtere det nordiske miljømærke Svanen og EU’s miljømærke Blomsten. Fra 2009 bliver det europæiske system af beregningsregler for bygge- og anlægsarbejder indført i Danmark. De hidtidige danske normer for bygningers stabilitet afvikles.
Konkurrencen inden for certificering skærpes, og denne del afhændes til det internationale selskab DNV. Til gengæld styrkedes aktiviteterne, da det internationale sekretariat for vindmøllestandarder IEC/TC 88, der er finansieret af den danske vindmøllebranche, flyttes til Danmark.
Dansk Standard varetager desuden en række europæiske og internationale sekretariater så som legetøjssikkerhed, fjernvarme- og fjernkølesystemer, elektroakustik, kunstig intelligens, mv.
Senest i 2023 hjemtog Dansk Standard det internationale sekretariat for den kommende verdensmålsstandard, hvor ISO og FN for første gang nogensinde er gået sammen i et partnerskab om at udvikle en international ledelsesstandard.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.