Det danske alfabet.
Der er mange standarder, vi bruger til daglig uden at tænke over, at de er standarder. For eksempel findes en standard for bogstavet Å’s placering i alfabetet. Det nye bogstav i det danske alfabet fik nemlig i 1956 en standard for sin placering: Å skal placeres til sidst.
Det danske alfabet.
Licens: CC BY NC SA 3.0

Dansk Standard (DS) er en erhvervsdrivende fond, der udvikler, rådgiver og sælger standarder. DS samarbejder med tilsvarende nationale og internationale organer, bl.a. den internationale standardiseringsorganisation, ISO; den internationale elektrotekniske standardiseringsorganisation, IEC; Den Europæiske Standardiseringsorganisation, CEN; den europæiske elektrotekniske standardiseringsorganisation, CENELE; og European Conference of Postal and Telecommunicaton Administrations, ETSI. Virksomheder og organisation kan blive certificeret i standarder; se certificering og standardisering.

Faktaboks

Også kendt som

DS; indtil 1992 Dansk Standardiseringsråd

Tidligere navne

I 1926 stiftedes Den Danske Standardiseringskommission, som i 1929 skiftede navn til Dansk Standardiseringsraad. I 1992 fusionerede den med Dansk Ingeniørforenings normorganisation og Dansk Elektroteknisk Komité til Dansk Standard. Se i øvrigt afsnittet nedenfor om Dansk Standards historie.

Organisationens opbygning og placering

Dansk Standard har 195 fuldtidsansatte (2023 tal) med en nettoomsætning på over 200 mio. kr i 2022. DS flyttede i 2014 til Portland Tower i Københavns Nordhavn i en miljøcertificeret bygning med bedømmelsen ”Very good” ligesom Dansk Standard selv er certificeret efter sin egen standard for miljøledelse DS/EN ISO 14001.

Bestyrelsen består af seks medlemmer, som udpeges enten af Erhvervsministeriet, tidligere Standardiseringspolitisk Forum eller ved selvsupplering. Nye bestyrelsesmedlemmer fra 2024 vil blive udpeget af erhvervsministeren med indstilling fra Dansk Industri, Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk, med undtagelse af medarbejderrepræsentanterne.

Datterselskaber og afdelinger

Dansk Standard har datterselskabet ETA-Danmark, som udarbejder tekniske vurderinger og godkendelser indenfor byggevarer og konstruktioner, vand- og afløbsinstallationer, samt miljøteknologier. ETA står for European Technical Assessment, og den tekniske vurdering kan søges for alle produkter, som ikke er omfattet af harmoniserede standarder. Med en ETA-vurdering kan et produkt CE-mærkes.

”Miljømærkning Danmark” er en del af Dansk Standard. Afdelingen har ansvar for det officielle nordiske miljømærke ”Svanemærket” og EU’s officielle miljømærke ”EU-Blomsten” i Danmark.

Repræsentation i ISO

Dansk Standard er den danske repræsentant i den internationale standardiseringsorganisation ISO og har derved eneret til at godkende ISO-standarder til at være danske standarder. Dansk Standard er blandt andet ansvarlig for ISO’s sekretariater for de tekniske komitéer for fødevaresikkerhed, medicinske injektionssprøjter og en ledelsesstandard for FN’s verdensmål.

Implementering og køb af standarder i Danmark

De internationale standarder fra ISO og IEC udgives alle som standarder i Danmark. De er identiske og får betegnelsen DS ISO/IEC foran nummeret på standarden. Nogle af disse standarder implementeres på europæisk niveau, hvilket markeres med tilføjelsen ”EN” i titlen: DS EN ISO/IEC. Intet EU-land må have standarder, der overlapper eller er i modstrid med EN-standarder.

Hos Dansk Standard kan de mange standarder købes. Der eksisterer 36.471 danske, europæiske og internationale standarder i dag (tal fra 2023).

Specielle danske standarder

Der er mange standarder, vi ikke tænker over, men som vi bare bruger til daglig. Og de fleste af de standarder, der i dag bliver udviklet, er europæiske eller internationale standarder. Men der findes også rene danske standarder.

Danske bogstaver

Til eksempel findes en standard for bogstavet Å’s placering i alfabetet. Det nye bogstav i det danske alfabet fik nemlig i 1956 en standard for sin placering: Det skal placeres til sidst.

Bogstavet ”Æ” er specielt dansk, og da et kommende internationalt tegnsæt for EDB diskuteredes, mente mange, at det ikke skulle regnes for et bogstav, men for en sammenskrivning af ”A” og ”E”. Her gik Standardiseringsudvalget for tegnsæt ind i sagen og fik ISO til at anerkende Æ som et bogstav.

Ølflasken

Den danske ølflaske fik sin standard i 1967, så flasken, inklusive halsdiameteren, blev ensartet hos alle bryggerier. Derved skulle vi kun anvende en åbner, og det blev billigere at lave kapsler, etiketter og kasser. Mange bryggerier verden over følger den danske standard.

Ligestilling og diversitet

I 2022 udviklede Dansk Standard i samarbejde med en række danske aktører en dansk standard for ligestilling og diversitet, DS 5001. Standarden vil DS dog forsøge at gøre til en international standard.

Arbejdsgang

Udviklingen af standarder sker gennem et af Dansk Standards 237 standardiseringsudvalg, hvor der i Danmark typisk sidder 5-20 deltagere og en konsulent fra Dansk Standard. Konsulenten står for de praktiske indkaldelser af møder, udarbejder referat osv. og afgiver dansk stemme med eventuelle kommentarer til bl.a. europæiske og internationale standarder.

Medlemmerne får kendskab til det sidste nye på området og mulighed for at videreudvikle deres kompetencer gennem netværk og sparring med landets mest kompetente fagpersoner samtidig med, at de er med til at sikre danske interesser og konkurrenceevne. Medlemmerne får adgang til unik og relevant viden, herunder dokumenter fra overvågning af relevante direktiver og underliggende harmoniserede standarder på området. Et udvalg mødes 2-4 gange årligt, og et medlemskab koster mellem 17.400 og 26.400 kr. årligt med mulighed for rabat for små virksomheder.

Udvalgsmedlemmer kan udnævnes som repræsentanter i en international arbejdsgruppe eller en teknisk komité. Da der kan være rift om antallet af pladser i disse fora, prioriterer Dansk Standard i samråd med udvalget, hvem der vælges til at deltage i den danske delegation for tekniske komitéer eller udpeges til arbejdsgrupper.

De danske udvalg bidrager til at udarbejde danske, europæiske og/eller internationale standarder og andre typer publikationer såsom vejledninger og guides. Udvalgene arbejder efter et princip om konsensus, og deres resultater er kun rådgivende, idet Dansk Standard har den endelige beslutningsret bl.a. under hensyntagen til, at udvalgene overholder reglerne for standardisering.

Eksempel på udvalgsarbejde

For at vise arbejdsgangen omtales her arbejdet i et tilfældigt udvalg, S-715, Signalkabler og -kabling. Udvalget arbejder med tekniske specifikationer til elektriske kabler, lyslederkabler, optiske komponenter og kabelinstallationer generelt. Arbejdsområdet fokuserer på krav til ydeevne, målemetoder og modstandsdygtighed. Udvalget er et af de mindre i Dansk Standard med fem deltagere fra forskellige firmaer, der sælger udstyr og udførelse af test.

Udvalget har forbindelse til internationale tekniske komitéer på samme område i ISO og IEC, og udvalget kommer selv med forslag til standarder. Et af de seneste forslag til standarder handlede om ”Miljømæssige prøvningsmetoder – Temperaturcyklusprøvning udført ved langsgående åbning af isolering på blottede optiske enheder, metode f18”, som var slået op på Dansk Standards side for forslag i høring, hvor det lå sammen med 183 andre forslag. Alle interesserede kan læse forslag til standarder, der er i høring, og i dette konkrete tilfælde havde man to måneder til at svare, hvorefter eventuelle kommentarer behandles på det næste danske udvalgs møde, hvor den danske holdning fastlægges. Udvalget S-715 havde ved årsskiftet 2023/24 ti forslag i høring, hvor halvdelen stammede fra IEC, den internationale elektrotekniske standardiseringsorganisation og CENELEC, den anden fra European Committee for Elctrotechnical Standardization.

Dansk Standards historie

Den Danske Standardiseringskommission stiftedes i 1926 til varetagelse af Danmarks officielle standardisering, og Ministeriet for Industri, Handel og Søfart udnævner Kommissionens 21 medlemmer. Som det er normalt ved arbejdet med normer, udfører de deres arbejde ulønnet, idet det betragtes som en del af deres arbejde i store firmaer eller Polyteknisk Læreanstalt. Kommissionen får adresse hos Industrirådet i København.

Kommissionen udgiver sine første danske standarder i december 1927 efter, at dets forslag i nogle måneder havde været offentliggjort til kritisk bedømmelse. Den første standard er DS 1 Normaldiameter og DS 2 Staaltove for Kraner, Elevatorer, Hejseværker og lignende. Kommissionens publikationer er forsynet med bomærket DS med tre bølger på hver side. Samme bomærke som anvendes i dag.

I 1929 tager Kommissionen navneskifte til Dansk Standardiseringsraad og efterhånden udvides udvalgsarbejdet, så flere fagområder dækkes. Bomærket bliver symbol på kvalitet, og rådet giver fabrikanter tilladelse til at benytte bomærket på varer, der lever op til de danske standarder. De første tilladelser blev givet til firmaer, som ville vise, at deres gasslanger levede op til de tekniske krav. Det var derved en slags certificering, som Dansk Standard senere udviklede i datterselskabet DS Certificering.

Arbejdsområderne udvidedes til stadighed efter samfundets behov. Direktoratet for Arbejds- og Fabrikstilsynet ønskede at beskytte arbejdernes øjne, hvilket betød dannelsen af et nyt standardiseringsudvalg for beskyttelsesbriller i 1937.

I 1942 etableres det nordiske standardiseringssamarbejde Internordisk standardisering (INSTA). Det hidtidige uformelle samarbejde mellem de nordiske organisationer blev herved mere formelt. Mange standarder er udsprunget af dette samarbejde, bl.a. den meget anvendte DS/INSTA 800 om rengøringskvalitet. INSTA blev ikke en fasttømret organisation, og i 1971 indgik de nordiske parter en samarbejdsaftale, som afklarede, at INSTA ikke selv har en organisation og derfor ikke har myndighed til at gennemføre initiativer. Til gengæld var samarbejdet vigtigt, idet man kunne koordinere national deltagelse og standpunkter i de internationale og europæiske standardiseringsorganisationer. I 1971 fandtes seks faggrupper, hvor de nordiske samarbejdede om standarder. Arbejdet var i en periode støttet af Nordisk Industrifond.

I februar 1947 giver Danmark tilsagn om deltagelse i det internationale samarbejde i en ny organisation, ISO. Det var aftalt, at organisationen skulle dannes, når der var 15 tilsluttede lande, og da Danmark var nummer 15, blev ISO iværksat. Da det European Standards Coordination Commitee (CEN) etableres i 1961, indgår Dansk Standardiseringsråd naturligt i arbejdet. Det internationale arbejde bliver for alvor vigtigt, og det får Dansk Standardiseringsråd til at gå ind i arbejdet. De rent nationale standarder opgives, og rådet bliver i stedet en national afdeling af de internationale aktiviteter.

Inden for elektronik er Dansk Elektroteknisk Komité aktiv i standardiseringsarbejdet. Denne komité indgår i ligeledes i det europæiske standardiseringsarbejde, da Comité Européen de Normalisation Electronique (CENELEC) dannes i 1973.

Et fremtidigt EU’s indre marked kunne skimtes i en Hvidbog besluttet i 1985. Dette ville betyde, at standarder ikke skulle harmoniseres for at fjerne tekniske handelshindringer. Derfor udvikledes en Ny Metode baseret på en gensidig anerkendelse af nationale standarder medmindre særlige forhold gjorde sig gældende. Derved gik Dansk Standardiseringsråd fra at være en passiv aktør til at være aktiv.

I 1987 gik rådet ind på en ny aktivitet: certificering. Den nye ISO 9000 serie om kvalitetsstyring blev oversat til dansk. I 1989 kunne der også gives et skolecertifikat til svejsere i form af et svejsepas med oplysning om svejserens relevante uddannelse og efteruddannelse. Dette gjorde det lettere for svejsere at finde arbejdsgivere.

I 1992 fusionerer Dansk Standardiseringsråd med Dansk Elektroteknisk Komité og Norm A/S (den tidligere Normstyrelse udsprunget fra Dansk Ingeniørforenings normorganisation) til Dansk Standard.

Arbejdet med certificering udvikles løbende og i 2000, udsteder DS Certificering det første certifikat for arbejdsmiljø. Endnu en ny opgave optages i 2004, hvor Dansk Standard får det administrative arbejde med at håndtere det nordiske miljømærke Svanen og EU’s miljømærke Blomsten. Fra 2009 bliver det europæiske system af beregningsregler for bygge- og anlægsarbejder indført i Danmark. De hidtidige danske normer for bygningers stabilitet afvikles.

Konkurrencen inden for certificering skærpes, og denne del afhændes til det internationale selskab DNV. Til gengæld styrkedes aktiviteterne, da det internationale sekretariat for vindmøllestandarder IEC/TC 88, der er finansieret af den danske vindmøllebranche, flyttes til Danmark.

Dansk Standard varetager desuden en række europæiske og internationale sekretariater så som legetøjssikkerhed, fjernvarme- og fjernkølesystemer, elektroakustik, kunstig intelligens, mv.

Senest i 2023 hjemtog Dansk Standard det internationale sekretariat for den kommende verdensmålsstandard, hvor ISO og FN for første gang nogensinde er gået sammen i et partnerskab om at udvikle en international ledelsesstandard.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig