Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Oprindelig forfatter Rune Riberholt Seneste forfatter Redaktionen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, blev oprettet ved regeringen Lars Løkke Rasmussens tiltræden i juni 2015 med Inger Støjberg som dets første minister. Ministeriets departement var organiseret i fire afdelinger: Udlændingeafdelingen, Boligafdelingen, Integrationsafdelingen og Koncernstyring.

Styrelser og nævn under Udlændinge- og Integrationsministeriet (2017)

  • Udlændingestyrelsen (US)
  • Styrelsen for international Rekruttering og Integration (SIRI)
  • Flygtningenævnet
  • Udlændingenævnet
  • Rådet for Etniske Minoriteter (REM)
  • Center for Boligsocial Udvikling

Ministeriet havde ressortansvaret for boligområdet og sager vedrørende almene boliger, friplejeboliger, studieboliger mv.

På udlændinge- og integrationsområdet varetager ministeriet sager vedrørende asyl, humanitær opholdstilladelse, familiesammenføring og indfødsret. Politisk er det største område integrationspolitikken, herunder integration af flygtninge og indvandrere i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, forebyggelse af radikalisering og integrationsanalyser.

Annonce

Ved regeringsskiftet i november 2016 flyttede boligområdet til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, mens det øvrige ministerium fik navnet Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Ministeriets hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rune Riberholt: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=507599