Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

venstreekstremisme

Oprindelige forfattere GP og Grage Seneste forfatter Redaktionen

venstreekstremisme, venstreradikalisme, politiske strømninger og grupperinger på yderste venstrefløj, der ideologisk og politisk overskrider normen for, hvad der er foreneligt med politik i en demokratisk forfatningsstat, og som desuden ofte med militante midler som vold og terror bekæmper det politisk-parlamentariske demokrati. Venstreekstremistiske grupper gør sig fra tid til anden gældende i Afrika, i Latinamerika (fx Den Lysende Sti og Tupamaros) og andre steder af verden. Tit har sådanne manifestationer karakter af guerillakrig, og lige så tit er det lokalbefolkningen, der lider derunder, skønt venstreekstremisters propaganda typisk hævder, at de handler til fordel for fattige bønder o.l. Dog har Murens Fald i 1991 og Kinas mere pragmatiske forhold til kommunistisk ideologi givetvis haft en afdæmpende effekt på potentielle venstreekstremister rundt om i verden.

Som en udløber af studenteroprøret i 1968 etableredes der i flere europæiske lande stærkt venstreorienterede grupper, der som erklæret mål ville fremme en kommunistisk revolution i Vesteuropa ved at gennemføre terrorangreb mod multinationale virksomheder og mod staten. Visse af disse gruppers strategi bestod i at tvinge staten til ekstreme modforholdsregler, som reelt ville sætte det parlamentariske demokrati ud af kraft, indføre et overvågningssamfund og derigennem tvinge statsapparatet i knæ, således at revolutionen ville kunne indføres. Denne strategi bundede i en politisk analyse af kapitalismen, som værende grundlæggende udemokratisk, og at parlamentarismen i de kapitalistiske lande var et uægte demokrati, der var designet til at undgå oprør. I Vesttyskland gennemførte Rote Armee Fraktion (RAF) i 1970'erne mord, sabotage og personbortførelser med efterfølgende filmede sekvenser af den tilfangetagne, der i mange tilfælde endte med at blive likvideret. Kernen i RAF var Baader-Meinhof-gruppen, grundlagt 1968. En tilsvarende gruppe, Brigate Rosse, udførte fra 1970 tilsvarende ugerninger i Italien med bortførelsen af og det efterfølgende mord i 1978 på den fhv. premierminister Aldo Moro som et politisk klimaks. Brigate Rosse var aktiv endnu ind i 1980'erne. I USA opererede Weather Underground Organization (WUO) i 1969-77 som byguerilla vendt imod det borgerlige samfund, Vietnamkrigen og det militærindustrielle kompleks. I 1974 vakte det bestyrtelse, da milionærdatteren Patricia Hearst (f. 1954) blev kidnappet af en anden byguerillagruppe, Symbionese Liberation Army (SLA), blev partisan og medvirkede til bankrøveri; politiet fangede hende, og efter dom sad hun fængslet til 1979.

I Norden besatte en gruppe under Rote Armee Fraktion i 1975 den vesttyske ambassade i Stockholm og holdt ambassadøren m.fl. som gidsler. Vesttyskland afviste gruppens krav om løsladelse af 26 fængslede RAF-medlemmer, og svensk politi overmandede terroristerne efter en dramatisk belejring; to gidsler og en terrorist mistede livet. En planlagt hævn- og befrielsesaktion i 1977 blev afsløret, og både tyske og svenske ansvarlige blev dømt. I 1970'erne blev Danmark ikke direkte ramt af venstreekstremistisk terror. I 1988 blev et væbnet røveri, der kostede en politibetjent livet, gennemført mod Købmagergades postkontor i København. Den efterfølgende opklaring viste, at danske venstreekstremister stod bag i et angiveligt forsøg på at skaffe penge til internationale organisationer af venstreekstremistisk observans (se Blekingegadesagen). Se også ekstremisme.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gert Posselt, Torben W. Grage: venstreekstremisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179238