• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

marxisme - marxistisk sociologi

Oprindelig forfatter KAaN Seneste forfatter Redaktionen

Karl Marx' forfatterskab har inspireret teoridannelser inden for sociologi og samfundsvidenskaben i øvrigt igennem 1900-t.

Snævert betragtet er marxistisk sociologi som begreb oftest brugt om en sovjetisk sociologisk tradition, som baserede opfattelsen af et samfunds sociale orden og dynamik på den materialistiske historieopfattelse, dvs. at social udvikling blev forstået og fortolket som resultat af en dialektik imellem produktionsforhold og produktivkræfter, og stabilitet og forandringer blev fortolket som resultatet af en kamp imellem forskellige klasser.

I dag anses denne teoritradition for at være for mekanisk i sin historieforståelse. I Vesten forsøgte filosoffer som Étienne Balibar (f. 1942) og Louis Althusser og tilhængere af kapitallogikken i 1960'erne og 1970'erne at finde en mere nuanceret kerne i Karl Marx' historiske materialisme.

Annonce

I Vesten har samfundsforskere været inspireret af Karl Marx og betragtet ham som en af de vigtigste teoretikere på linje med Auguste Comte, Émile Durkheim og Max Weber.

En af de vigtigste inspirationer fra Karl Marx er opfattelsen af, at dynamikken og sammenholdet i samfundsordenen skal forstås i et konfliktperspektiv, hvor de øvrige klassiske teoretikere pointerer et konsensusperspektiv. Denne opfattelse har især fået betydning for forståelsen af samfundets klasseopdeling. I konfliktorienteret sociologi forstås klasseforskelle og sociale uligheder som hoveddynamikken i social forandring.

En anden sociologisk inspiration fra Marx er temaet om uoverensstemmelse imellem objektive relationer og subjektive forhold. Det leder til begrebet fremmedgørelse, der udtrykker det forhold, at en social gruppe eller klasse har en fælles interesse eller et situationsfællesskab, som den endnu ikke er bevidst om, eller som den forhindres i at forene sig omkring.

En marxistisk inspireret sociologi lægger vægt på undersøgelser og fortolkninger af de magtforhold og praksisformer, som konstituerer og opretholder fremmedgørelse, og som således slører konflikter i samfundet.

Nogle klassiske sociologiske forfatterskaber i 1900-t.s sociologi har taget centralt afsæt i dette grundspørgsmål, fx Rosa Luxemburg, Georg Lukács, Antonio Gramsci, Theodor W. Adorno og Herbert Marcuse.

I Vesten er der adskillige sociologiske traditioner, som har karakteriseret sig selv som marxistisk orienterede. De er i reglen tværgående samfundsvidenskabelige traditioner, der indrammer både sociologi, økonomi og politisk videnskab. Se også Frankfurterskolen, kapitallogik, konflikt, kritisk teori, neomarxisme og strukturalisme.

Læs videre om marxistisk psykologi eller marxisme generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kurt Aagaard Nielsen: marxisme - marxistisk sociologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122562



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. marxisme - marxistisk sociologi
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    Aage