Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

første maj

Oprindelig forfatter Thing Seneste forfatter Redaktionen

 Fælledparken i København lægger græs til 1. maj-arrangementer; fotografi fra 2005.

Fælledparken i København lægger græs til 1. maj-arrangementer; fotografi fra 2005.

første maj, arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag, fejret første gang i 1890.

1. maj var oprindelig en gammel forårsfest, også kendt som valborgsdag. De australske arbejdere brugte dagen, da de i 1856 opnåede ottetimersdagen. I 1880'erne gjorde amerikanske arbejdere 1. maj til en kampdag for ottetimersdagen, og i Paris holdtes i 1889 to internationale arbejderkongresser, som vedtog en international kampagne for ottetimersdagen. På amerikansk forslag valgtes 1. maj.

Siden 1890 har 1. maj overalt i verden været fejret med demonstrationer i gaderne, møder, taler og fest.

Annonce

I Danmark har det været fællesorganisationerne eller de enkelte arbejderpartier, som har arrangeret 1. maj, også efter at ottetimersdagen var vundet. Efter 1968 tog det nye venstre festdagen til sig, og ikke mindst i 1970'erne blomstrede 1. maj op og blev en mere generel politisk festdag. I 1980'erne samarbejdede venstrefløj og fagbevægelse om 1. maj. Se også arbejderbevægelse.

I Sovjetunionen blev 1. maj en nationaldag, som ikke mindst efter 2. Verdenskrig blev en manifestation af landets militære styrke; tilsvarende form antog 1. maj i de socialistiske regimer i Østeuropa, Asien og Cuba. Se også mærkedage.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Morten Thing: første maj i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=81468