• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kommunistisk Arbejderparti

Oprindelig forfatter GP Seneste forfatter Redaktionen

Kommunistisk Arbejderparti, KAP, dansk maoistisk orienteret politisk organisation, grundlagt i 1976 som afløser for Kommunistisk Forbund Marxister-Leninister (grdl. 1968); universitetslektor Benito Scocozza (f. 1935) var medstifter ved begge lejligheder. I offentligheden blev KAP kendt 1976-78 for sine initiativer til blokader og overenskomststridige strejker på Burmeister & Wain Skibsværft i København; i denne sammenhæng blev aktivisterne kaldt for "kinesere". KAP opstillede til folketingsvalgene i 1979 og 1981 uden at opnå mandater. Fra 1991 begyndte medlemmer af partiet at tilslutte sig Enhedslisten. KAP opløste sig selv i 1994.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gert Posselt: Kommunistisk Arbejderparti i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=108580