Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

De Retfærdiges Forbund

Oprindelig forfatter NFC Seneste forfatter Redaktionen

De Retfærdiges Forbund, ty. Bund der Gerechten, hemmelig socialistisk sammenslutning, stiftet 1836 i Paris af tyske håndværkssvende. Forbundets ledende skikkelse var Wilhelm Weitling (1808-71), hvis skrift Menschheit wie sie ist, und wie sie sein sollte (1838) er den tidlige tyske socialismes vigtigste værk. I 1839 deltog nogle af forbundets medlemmer i et kupforsøg, iværksat af Louis-Auguste Blanqui, hvorefter forbundet blev opløst. Adskillige af dets medlemmer var i de følgende år som politiske flygtninge aktive i socialistiske bevægelser i hele Europa.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Finn Christiansen: De Retfærdiges Forbund i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=150759