Polar Music Prize er en international svensk musikpris, indstiftet 1989 af Stig "Stikkan" Anderson (1931-1997) og uddelt hvert år siden 1992. Stikkan Anderson havde tjent den kapital, hvis afkast går til prisen, som chef for pladeselskabet Polar Music, der bl.a. stod for popgruppen ABBAs udgivelser.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Polarpriset
Prisen gives både til en repræsentant for den rytmiske og den klassiske musik, og i begge tilfælde vejledes komitéen, der bl.a. består af Stikkan Andersons arvinger, af faglige grupperinger. I hver af kategorierne uddeles en million svenske kroner, og prisen overrækkes af den svenske konge.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.