Industriens Fond, dansk fond, grdl. 1898 som Kreditforeningen for Industriens Ejendomme. Fonden ydede i sin tid støtte til erhvervslivet vha. belåningen af ejendomme og div. driftsmidler.

Den har siden ændret navn og form flere gange og fik sit nuværende navn og sin nuværende struktur i 2009. Fonden har fokus på at fremme nye projekter inden for områderne "viden og kompetencer", "virkelyst og iværksætteri" samt "internationalisering og åbenhed".

Det årlige projektbidrag er ca. 100 mio. kr., og fondens egenkapital er ca. 4 mia. kr. Fonden ledes af en bestyrelse og har siden februar 2009 haft Mads Lebech som adm. direktør.

Industriens Fonds hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig