• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kvindeparti

Oprindelig forfatter DD Seneste forfatter Redaktionen

kvindeparti, politisk parti med fortrinsvis kvindelige kandidater, der som regel opstilles i protest mod manglende kvinderepræsentation i de øvrige partier eller for at få specielle kvindesynspunkter ind i politik. Globalt er der en del eksempler på opstilling af kvindepartier, men få har opnået valg; en undtagelse er Island; se Det Islandske Kvindeparti. I Sverige oprettedes 2005 partiet Feministisk Initiativ, der ledes af den tidligere leder af Vänsterpartiet, Gudrun Schyman.

Kvindelister kendes i Danmark især fra de første kommunale valg med kvindestemmeret, i alt 41 lister i 1909, 37 i 1913 og 14 i 1917. En del lister fik indvalgt kandidater. Ved senere kommunalvalg er kvindelister kun forekommet sporadisk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Drude Dahlerup: kvindeparti i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112788