• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kvindehuse

Oprindelig forfatter JLa Seneste forfatter Redaktionen

kvindehuse, lokaler, der blev indrettet i de fleste større danske byer i 1970'erne ofte under stor offentlig debat, fordi de i overensstemmelse med den nye kvindebevægelses separatisme kun havde adgang for kvinder. Det begyndte i København i 1971 efter den første Femølejr med besættelse af den kondemnerede ejendom Åbenrå 26-30; den indrettedes til café og kollektiv og fungerede som base for udbygning af rødstrømpebevægelsen, indtil huset i 1975 blev renoveret, og Prinsessegade 7 blev besat i stedet for. Fra 1978 har kvindehuset i København ligget i Gothersgade 37, som kommunen stiller til rådighed.

Kvindehusene i provinsen, der i slutningen af 1990'erne alle er lukket, har haft en mindre dramatisk historie, men samme funktion: at være mødested for bevægelsens basis- og emnegrupper og stille lokaler til rådighed for introduktionsmøder, offentlige debatter og fester. De største kvindehuse tilbød desuden psykologisk og juridisk rådgivning og arrangerede kurser i fx selvforsvar og fødselsforberedelse. Se også krisecentre for voldsramte kvinder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jytte Larsen: kvindehuse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112770