Kvindehuse, lokaler, der blev indrettet i de fleste større danske byer i 1970'erne ofte under stor offentlig debat, fordi de i overensstemmelse med den nye kvindebevægelses separatisme kun havde adgang for kvinder. Det begyndte i København i 1971 efter den første Femølejr med besættelse af den kondemnerede ejendom Åbenrå 26-30; den indrettedes til café og kollektiv og fungerede som base for udbygning af rødstrømpebevægelsen, indtil huset i 1975 blev renoveret, og Prinsessegade 7 blev besat i stedet for. Fra 1978 har kvindehuset i København ligget i Gothersgade 37, som kommunen stiller til rådighed.

Kvindehusene i provinsen, der i slutningen af 1990'erne alle er lukket, har haft en mindre dramatisk historie, men samme funktion: at være mødested for bevægelsens basis- og emnegrupper og stille lokaler til rådighed for introduktionsmøder, offentlige debatter og fester. De største kvindehuse tilbød desuden psykologisk og juridisk rådgivning og arrangerede kurser i fx selvforsvar og fødselsforberedelse. Se også krisecentre for voldsramte kvinder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig