Pankhurst

Pankhurst, britisk familie kendt som kvindesagsforkæmpere. Emmeline Pankhurst (1858-1928) støttede som sagførerfrue i Manchester sin ægtefælle, politikeren Richard M. Pankhurst (1835-98), i kampen for kvinders rettigheder og sociale reformer. 1894 tilsluttede ægteparret sig The Independent Labour Party. I 1898 blev hun enke og dermed eneforsørger. Emmeline Pankhursts børn tog aktivt del i kampen for kvinders stemmeret. Af disse blev juristen Christabel Pankhurst (1880-1958) hendes vigtigste allierede i stemmeretskampen og medstifter 1903 af Women's Social and Political Union (WSPU). Unionen blev skabt i frustration over den hidtil forsigtige taktik og resultatløse strategi, som prægede National Union of Women's Suffrage Societies. Mor og datter tog gradvis og 1912 endegyldigt autokratisk kontrol over WSPU. Som leder af de militante suffragetter intensiverede Emmeline Pankhurst stemmeretskampen via civile ulydighedsaktioner og spektakulære demonstrationer, siden voldstaktik med bomber, ildspåsættelser og angreb på privat og offentlig ejendom, hvilket førte til politiforfølgelse, fængsling og tvangsmadning og skabte stor international bevågenhed.

Emmeline Pankhurst blev fængslet adskillige gange, første gang 1908, og hun greb siden til sultestrejke. Hun idømtes 1913 tre års strengt fængsel, men blev løsladt i henhold til den såkaldte kat og mus-lov, vedtaget samme år. Loven tillod frisættelse af sultestrejkende aktivister, indtil de havde genvundet deres helbred og atter kunne fængsles.

Efter 1. Verdenskrigs udbrud 1914 suspenderede Emmeline Pankhurst midlertidigt stemmeretskampen. Hendes mangeårige sympati for det britiske arbejderparti var blevet nedkølet og udskiftet med en prokonservativ og nationalchauvinistisk retorik. Det bidrog bl.a. til, at hendes socialistiske og pacifistiske datter Sylvia Pankhurst (1882-1960), der tilsluttede sig det i 1920 stiftede engelske kommunistparti, brød ud af det kønsseparatistiske WSPU for at føre kvindestemmeretskamp i tæt samarbejde med arbejderbevægelsen via East London Federation.

Med udsigt til Parlamentets vedtagelse 1918 af kvindestemmeret omdannede Emmeline og Christabel Pankhurst WSPU til The Women's Party 1917 med et program, som forenede en stærkt antitysk udenrigspolitik, antikommunistisk propaganda og vidtgående reformer. Emmeline Pankhurst havde i 1914 støttet den britiske krigsindsats, den militære mobilisering. Efter stemmerettens erobring 1918 udvandrede hun og opholdt sig bl.a. i Canada, hvor hun agiterede for en renere kønsmoral. Tilbage i Storbritannien fra 1925 opstillede hun 1928 som konservativ kandidat ved parlamentsvalget, men døde før dets gennemførelse. 1914 udgav hun sine erindringer, My Own Story. Se også kvindevalgret.