• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Open Door International

Oprindelig forfatter Lous Seneste forfatter Redaktionen

Open Door International, forening, stiftet 1929 i Berlin med det formål at sikre kvinders ret til erhvervsarbejde på lige fod med mænd samt ligeløn. Foreningen arbejdede for, at barselsorlov skulle betales via det offentlige og gik imod enhver særbeskyttelse af kvinder som fx forbud mod natarbejde. Den satte således kvinders rettigheder på arbejdsmarkedet på dagsordenen og opnåede en vis lydhørhed i International Labour Organization (ILO) i Genève. En dansk afdeling, Den Åbne Dør, dannedes 1930 med fabriksinspektør Julie Arenholt (1873-1952) som formand. 1937-60 var den danske politiker Anna Westergaard international præsident for foreningen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eva Lous: Open Door International i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=135714



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Open Door International
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik