• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

De Grønlandske Kvindeforeningers Sammenslutning

Oprindelig forfatter Lous Seneste forfatter Redaktionen

De Grønlandske Kvindeforeningers Sammenslutning, Kalaallit Nunaanni Arnat peqatigiit Kattuffiat, stiftet i 1948 af Kathrine Chemnitz, som i Godthåb (Nuuk) oprettede den første kvindeforening. Formålet er at yde gensidig hjælp, at virke for dygtiggørelse i huslige anliggender, at vække interesse for offentligt arbejde og at arbejde for vedligeholdelse af grønlandske skindarbejder. Kvindeforeningerne har desuden arbejdet med sundheds- og boligproblemer og rejst spørgsmålet om fri abort, som blev indført i 1975. Der er i 1996 42 lokalforeninger med ca. 1500 medlemmer.

I 1977 indviedes i Holsteinsborg (Sisimiut) kvindeforeningernes skole Arnat Ilinniarfiat, som specielt underviser i grønlandske håndarbejder. I 1980'erne oprettede kvindeforeningerne krisecentre i en række byer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eva Lous: De Grønlandske Kvindeforeningers Sammenslutning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86638



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. De Grønlandske Kvindeforeningers Sammenslutning
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik