Gyrithe Lemche (th.) var kendt som en kras og kontroversiel kommentator i spørgsmål om kvindens stilling. Under et nordisk kvindesagsmøde i København i 1914 sagde hun bl.a. i sin tale Ugleskrig ved en Glædesfest: "Sandheden om Kvindens Stilling i dansk Politik i Øjeblikket er, at handicappede kommer vi ind paa Banen, og fuld af Forhindringer ligger den for os. Al vor Styrke i Fremtiden, som nu, beror paa vort Sammenhold." På Julie Laurbergs billede fra 1922 sidder hun sammen med Julie Arenholt i Dansk Kvindesamfunds mødelokale.

.

Dansk Kvindesamfund er den ældste danske kvindeorganisation. Foreningen, som blev stiftet i 1871, har først og fremmest organiseret middelklassens kvinder, men har altid været erklæret neutral i partipolitisk henseende.

Dansk Kvindesamfunds første formålsparagraf betonede, at hensigten var "at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige gøre hende til et selvstændigere Medlem af Familie og Stat, navnlig ved at aabne hende Adgang til Selverhverv".

Frem til 1900 stod kampen overvejende om kvinders adgang til uddannelse og selverhverv samt om, at gifte kvinder skulle have rådighed over egne økonomiske midler. I Sædelighedsfejden i 1880'erne tog Dansk Kvindesamfund skarpt afstand fra mandlig usædelighed og fra dobbeltmoral.

Først i 1906 kom kravet om stemmeret til kvinder på Dansk Kvindesamfunds program. Efter at Grundloven af 1915 havde givet kvinder valgret og valgbarhed til Rigsdagen, vedtog foreningen en ny formålsparagraf, ifølge hvilken der skulle arbejdes for udvikling og dygtiggørelse af kvinderne til den fuldmyndige borgers ansvar og arbejde, for kvinders ligestilling med mænd samt for forbedring af kvinders og børns vilkår.

I kølvandet på stemmeretten vedtog Rigsdagen en række vigtige ligestillingslove, herunder i 1919 ligelønslovene med virkning for offentligt ansatte kvinder og i 1921 loven om kvinders og mænds lige adgang til stillinger i det offentlige.

Tiden mellem 1. og 2. Verdenskrig blev præget af tilbageskridt og angreb på vundne rettigheder.

Blandt de sager, som Dansk Kvindesamfund tog op i 1930'erne, var gifte kvinders ret til erhverv, krav om reformer i svangerskabs-lovgivningen samt krav om en øget politisk repræsentation af kvinder.

Efter 2. Verdenskrig blev social- og familiepolitik det nye, store arbejdsfelt. Efter 1960 kom vægten til at ligge på kvinders udearbejde og arbejdsmarkedsspørgsmål.

I slutningen af 1960'erne blev indførelsen af fri abort et alvorligt stridsemne i Dansk Kvindesamfund, og mange unge aborttilhængere forlod organisationen.

I Dansk Kvindesamfunds formålsparagraf fra 1968 hed det, at foreningen ville arbejde for "fuld ligestilling af kvinder og mænd, så de på lige vilkår kan gøre deres indsats i hjem, erhverv og det offentlige liv".

Foreningens arbejde i 1970'erne og 1980'erne var præget af ligestillingens gennemslag, men Dansk Kvindesamfund har efter 1970 i stigende grad mistet terræn til den nye kvindebevægelse.

Siden slutningen af 1990'erne har Dansk Kvindesamfund lagt stor vægt på arbejdet med oplysning om kvinders rettigheder både over for indvandrerkvinder i Danmark og internationalt gennem et nært samarbejde med International Alliance of Women. Vold mod kvinder er et andet opprioriteret område, og i den sammenhæng åbnede Dansk Kvindesamfund i 2005 et krisecenter i København.

Dansk Kvindesamfund har i løbet af sin historie haft en central og samlende rolle i kvindebevægelsen både på det lokale niveau, hvor organisationen som regel har udgjort kernen i den lokale kvindebevægelse, og på det nationale niveau, hvor Dansk Kvindesamfund har tiltrukket talrige markante kvindelige politikere og intellektuelle. Organisationen har derigennem haft betydelig indflydelse som talerør og pressionsgruppe for væsentlige kvindeinteresser.

Foreningens medlemstal, som omkring 2. Verdenskrig var på ca. 15.000 fordelt på lidt over 100 lokale kredse, var i 2013 faldet til ca. 500 fordelt på 11 kredse. Dansk Kvindesamfund har siden 1885 udgivet bladet Kvinden&Samfundet.

Forkvinder i Dansk Kvindesamfund

Periode Forkvinde
1871 Matilde Bajer
1872 Severine Casse
1872-83 Caroline Testman
1883-87 Marie Rovsing
1887-94 Kirstine Frederiksen (med afbrydelser)
1890 Anne Bruun*
1892-93 Birgitte Berg Nielsen*
1894-1910 Jutta Bojsen-Møller
1910-12 Marie Riising-Rasmussen
1912-18 Astrid Stampe Feddersen
1918-21 Julie Arenholt
1921-22 Gyrithe Lemche
1922-24 Karen Hessel
1924-31 Elisa Petersen
1931-36 Marie Hjelmer
1936-41 Edel Saunte
1941-43 Andrea Hedegaard
1943-47 Ingrid Larsen
1947-48 Margrethe Petersen
1948-51 Erna Sørensen
1951-56 Hanne Budtz
1956-58 Karen Rasmussen
1958-64 Lis Groes
1964-66 Inger Wilfred Jensen
1966-68 Nathalie Lind
1968 Grete Munk*
1968-71 Eva Hemmer Hansen
1971-74 Grete Munk
1974-81 Grethe Fenger Møller
1981-83 Jytte Thorbek
1983-87 Helle Jarlmose
1987-91 Lene Pind
1991-93 Benthe Stig
1993-95 Brita Foged
1995-99 Lenie Persson
1999 Agnete Munck*
1999-2011 Karen Hallberg
2011-2019 Lisa Holmfjord
2019-2022 Helena Gleesborg Hansen
2022- Maria Søndergaard

*: Konstitueret

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig