• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Berit Ås

Oprindelig forfatter HRiN Seneste forfatter Redaktionen

Berit Ås, f. 1928, norsk socialpsykolog, kvindeforsker og politiker, professor i psykologi 1991-94 ved universitetet i Oslo. Både som forsker og politiker har hun været optaget af kvindepolitik, herunder kønskvotering. Hun var medlem af Stortinget 1973-77 og leder af venstrefløjspartierne Demokratiske Socialister 1973-75 og Socialistisk Venstreparti 1975-76. Særlig kendt blev hendes teorier om kvindekultur og om de fem "herskerteknikker", der anvendes til at holde kvinder nede: usynliggørelse, latterliggørelse, tilbageholdelse af information, dobbeltafstraffelse samt påføring af skyld og skam. Hun udgav bogen Kvinner i alle land, håndbok i frigjøring (1981, da. 1982). I 1980'erne var hun blandt initiativtagerne til Kvinneuniversitetet i Løten. Hun blev æresdoktor ved Københavns Universitet 1991.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hanne Rimmen Nielsen: Berit Ås i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=185552