Faktaboks

Anna Westergaard
Født
8. juni 1882, Aarhus
Død
6. februar 1964, Charlottenlund

Anna Westergaard var en dansk politiker og feminist.

Hun var uddannet i DSB, blev overtrafikkontrollør og var medlem af hovedbestyrelsen i Jernbaneforeningen og Statstjenestemændenes Centralorganisation.

Arbejdet for kvinders lige adgang til uddannelse og arbejde var det centrale, hvilket sås i hendes store indsats i Dansk Kvindesamfunds fællesstyrelse 1919-1924 og i styrelsen for Danske Kvinders Nationalråd 1938-1946. Hun tog initiativ til skabelsen af Danske Kvinders Erhvervsråd 1934 og var 1937-1960 præsident for Open Door International.

1935-1937 var hun den danske Genèvedelegations Folkeforbunds særlige sagkyndige vedrørende kvinder og arbejdsmarked.

Politisk tilhørte Anna Westergaard Det Radikale Venstre, og 1939-1953 var hun medlem af Landstinget. Med sin intelligens og skarpe analytiske sans blev hun en af kvindesagens betydeligste skikkelser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig