• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

majestæt

Oprindelig forfatter Gam Seneste forfatter Redaktionen

majestæt, i oldtidens Rom betegnelse for folkets, majestas populi romani, og statens, majestas rei publicae, ophøjethed (se majestas). Begrebet overførtes på den romerske kejsers person, majestas principis, og siden blev titlen benyttet af de tysk-romerske kejsere. De første konger, som benyttede titlen, var de franske fra 1469. I Norden blev titlen så vidt vides første gang anvendt i 1524 i en skrivelse fra rigsrådet til Frederik 1.

Ordet kommer via tysk fra latin majestas.

I vore dage fører alle kejsere og konger samt deres hustruer, også som enker, titel af majestæt. I tiltale bruges her i landet formen Deres Majestæt, i omtale Hans Majestæt Kongen, Hendes Majestæt Dronningen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Gam: majestæt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120782