Verdenssamfund, samfund, som staterne udgør internationalt; benævnes ofte det internationale samfund. Stater er suveræne og dermed ikke ansvarlige over for andre, men de er nødt til at overholde visse fælles spilleregler for at kunne opnå den stabilitet, som alle stater søger. I studiet af international politik betoner den såkaldte engelske skole staternes normbaserede fællesskab.