Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

transnationalt selskab

Oprindelig forfatter GS Seneste forfatter Redaktionen

transnationalt selskab, TNS, multinationalt selskab, virksomhed med aktiviteter i mere end ét land. Antallet af transnationale selskaber var i 1998 ca. 53.000 med 450.000 udenlandske datterselskaber, og de varetog ca. 2/3 af den samlede verdenshandel. Op imod 1/3 af verdenshandelen foregår imellem afdelinger af det samme selskab, den såkaldte intrafirmahandel.

Forløberne for transnationale selskaber var de tidligere kolonimagters store handelskompagnier, fx det britiske East India Company, der blev skabt med henblik på at sikre britisk kontrol over handelen i Indien. De første transnationale selskaber var bl.a. bil- og maskinproducenter som International Harvester og Ford samt flere tobaksproducenter. Helt frem til 1960'erne var selskaberne især aktive inden for minedrift, olieudvinding og landbrugsprodukter. En stor del af deres investeringer blev således foretaget i de ulande, der var rige på natur- og landbrugsresurser; investeringerne kom fra moderselskaberne i industrilandene med USA i spidsen. Næsten halvdelen af alle udenlandske investeringer stammede fra USA i 1960; i 2000 kommer ca. 25% af investeringerne fra USA, over 40% udgår fra Europa, og ca. 15% fra Japan. Samtidig har sammensætningen af de udenlandske aktiviteter ændret sig markant, idet fokus i 1960'erne og 1970'erne skiftede til den forarbejdende industri. Amerikanere, europæere og japanere investerede hos hinanden for at få del i den voksende efterspørgsel efter varige forbrugsgoder (biler, fjernsyn, køleskabe osv.). Betydelige investeringer gik også til de ulande, især i Latinamerika og Østasien, der havde hastigt voksende hjemmemarkeder. Siden 1980'erne har væksten i investeringer fra transnationale selskaber fundet sted inden for service (fx kommunikation, transport, forsikring, finansiering). Der er etableret et globalt pengemarked, hvor transnationale banker og finansinstitutioner spiller en hovedrolle.

Væksten i transnationale selskaber inden for forarbejdende industri og service har gjort det sværere at vurdere selskabernes faktiske betydning. Omfanget af selskabernes direkte udenlandske investeringer er ingen præcis målestok, for de fremskaffer i gnsn. 75% af den investerede kapital fra andre, fortrinsvis lokale kilder. Selskabernes udenlandske produktion er altså betydelig større, end de direkte investeringer antyder. Ydermere er virksomhederne i dag knyttet sammen i netværk, dvs. med aftaler om finansiering, produktion og afsætning. Et lokalt selskab, der formelt er uafhængigt, kan således være en integreret del af et transnationalt netværk.

Annonce

De 100 største transnationale selskaber står for 1/3 af den samlede omsætning i alle selskaber af den type, men i dag er også mange små og mellemstore virksomheder aktive i flere lande. Transnational virksomhed er ikke længere forbeholdt de store.

Om de magtfulde transnationale selskaber er til fordel eller ulempe for værtslandet, om de er "vækstmaskiner" eller "udbyttere", afhænger af flere forhold: Et værtsland skal være interessant for at tiltrække udenlandske virksomheder, og værtslandene skal også kunne give et politisk og økonomisk modspil, så det sikres, at de udenlandske virksomheder bliver til gavn for landet. Denne ofte svære balance er nemmest for de udviklede lande, der har egne stærke virksomheder og effektive politiske institutioner, mens de mindst udviklede lande ikke er så interessante; samtidig er deres muligheder for at yde et modspil langt ringere.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Georg Sørensen: transnationalt selskab i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=173746