Vestnordisk Råd er et samarbejdsorgan mellem Færøernes Lagting, Grønlands Landsting og Islands Alting. Rådet består af 18 medlemmer, seks parlamentarikere fra hvert land.

Det blev stiftet i 1985 under navnet Vestnordens parlamentariske Samarbejdsråd, men skiftede i 1997 navn til det nuværende.

Rådets målsætning er bl.a. at samarbejde om vestnordiske interesser og at bevogte Nordatlantens resurser og kultur.

Rådet fungerer som et supplement til de tre landes deltagelse i Nordisk Råd.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig