Cooperative Cyber Defence Centre of Excellence er NATO's forsknings- og uddannelsescenter til internetforsvar beliggende i Tallinn, Estland. Centret har omkring 40 medarbejdere, der samler eksperter fra de 25 lande, herunder både civile og militærpersoner. CCD COE er ét af NATO's 18 akkrediterede forskningscentre (COE'er) verden over.

Faktaboks

Også kendt som

CCDCOE

Centrets opgave er at forske og undervise i forsvar mod internetangreb samt tilhørende juridiske aspekter. Centret har også organiseret storskalaøvelser med fingerede massive internetangreb.

Siden 2009 har centret været værter for CyCon, en årlig 4-dages konference og seminarer med forskellige temaer om cyber-sikkerhed og cyber-konflikter.

CCD COE er hjemmehørende i restaurerede, historiske kasernebygninger fra zartiden (bygget 1905), og er ét af verdens førende centre af sin art.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig