Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vatikanstaten - forvaltning

Oprindelig forfatter KKal Seneste forfatter Redaktionen

Vatikanstaten har siden sin oprettelse i 1929 udstedt egne frimærker og mønter efter italiensk møntfod. 1 Frimærke til eksprespost, 2 lire 1933. 2 Luftpostfrimærke fra en serie med motiver fra Johannes Paul 2.s verdensrejser, 500 lire 1990. 3 Vatikanets radiostation, 25 lire 1959. 4 Portræt af Johannes Paul 2., 20 lire 1985. 5 De pavelige insignier og apostlen Peters kors, 10 lire 1968. 6 Gud skaber kvinden, 50 lire 1988.

Vatikanstaten har siden sin oprettelse i 1929 udstedt egne frimærker og mønter efter italiensk møntfod. 1 Frimærke til eksprespost, 2 lire 1933. 2 Luftpostfrimærke fra en serie med motiver fra Johannes Paul 2.s verdensrejser, 500 lire 1990. 3 Vatikanets radiostation, 25 lire 1959. 4 Portræt af Johannes Paul 2., 20 lire 1985. 5 De pavelige insignier og apostlen Peters kors, 10 lire 1968. 6 Gud skaber kvinden, 50 lire 1988.

Vatikanstaten forvaltes af en kommission af kardinaler, der har den lovgivende magt, under en formand, der har den udøvende magt, og med ansvar over for kardinalstatssekretæren. Siden 1929 har staten udstedt egne mønter og været i møntunion med Italien; den har endvidere sit eget postvæsen, der fra samme år har udgivet frimærker.

Vatikanet er en uofficiel, men udbredt betegnelse for den romersk-katolske kirkes øverste ledelse; det officielle navn for denne ledelse er Den Hellige Stol, La Santa Sede. Vatikanstaten indgik ved sin oprettelse i 1929 i forvaltningen af Den Hellige Stol, og suveræniteten over Vatikanstaten sikrede Den Hellige Stols anerkendelse i folkeretlig forstand. Dens forvaltning hedder officielt den romerske kurie, hvis grundstruktur er fra 1588. Som biskop af Rom er paven livsvarigt valgt overhoved over den katolske kirke og dermed over Vatikanstaten (se også pavevalg).

Kardinalstatssekretæren har den diplomatiske tjeneste under sig (se pavelig udenrigstjeneste); endvidere skal han, i lighed med en civil regerings leder, koordinere arbejdet i kuriens forskellige organer. I mange sammenhænge repræsenterer han paven, og han fungerer, så længe paven gør det. Alle andre embedsmænd udnævnes for fem år med mulighed for genudnævnelse.

Annonce

Den romerske kurie omfatter ni kongregationer med hver sin ressort, fx Troslærekongregationen, der er den ældste og vigtigste, og kongregationen for de orientalske kirker, dvs. de unerede kirker. De opgaver, der fik betydning efter 2. Vatikankoncil (1962-65), løses af pavelige råd, fx Det Pavelige Råd for de Kristnes Enhed og Rådet for lægfolk. Endvidere findes der en række kommissioner og komitéer, og Vatikanet har tre domstole og en kirkelig lovbog, Codex juris canonici (1983).

Kurien har under Paul 6. og navnlig under Johannes Paul 2. gennemgået en omfattende moderniseringsproces. Siden 2. Verdenskrig er der endvidere indtrådt en mærkbar internationalisering, således at det nu er muligt at inddrage kompetente folk fra alle verdens lande i kuriens organer.

Vatikanstaten har ingen hær; Schweizergarden har siden 1506 været livvagt for paven (se schweizergarder).

Læs mere om Vatikanstaten.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaspar Kallan: Vatikanstaten - forvaltning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=178771