Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ungarn - politiske partier

Oprindelige forfattere Horv og ZBA Seneste forfatter Redaktionen

Det ungarske partisystem er todelt, hvilket kommer til udtryk i en grundlæggende modsætning i opfattelsen af, hvordan Ungarn skal indpasses i Europa. Der er en national linje og en liberal-vesteuropæisk-orienteret linje. Den sidste er desuden delt i en eurosocialistisk-socialdemokratisk fløj, hvortil MSZP (Det Ungarske Socialistiske Parti), hører, og en liberal-socialliberal-centrum-orienteret fløj, som udgøres af SzDSz (Alliancen Af Frie Demokrater). Den nationale lejr repræsenteres af FiDeSz (Alliancen Af Unge Demokrater), MDF (Det Ungarske Demokratiske Forum), KDNP (Det Kristelige Demokratiske Folkeparti) og FKGP (Det Uafhængige Bondeparti). De mindre, yderligtgående partier har svært ved at opnå repræsentation i parlamentet pga. spærregrænsen på 5%. En undtagelse skete dog ved jordskredsvalget i 2010, hvor partiet Jobbik fra den yderste højrefløj kom i parlamentet.

Læs mere om Ungarn.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Judit Horváth, Zsuzsanna Bjørn Andersen: Ungarn - politiske partier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176963