Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

USA - politiske partier

Oprindelig forfatter NB-P Seneste forfatter Redaktionen

Da den amerikanske forfatning blev skrevet i 1787, fandtes der ikke organiserede politiske partier i landet, og forfatningsfædrene anså dem heller ikke for nødvendige for demokratiet. Alligevel voksede der snart et topartisystem frem.

Siden 1856 har kampen om præsidentembedet og pladserne i Kongressen stort set været et anliggende mellem Det Demokratiske Parti (grundlagt i 1828) og Det Republikanske Parti (grundlagt i 1854). Disse er i sagens natur brede koalitioner, som ofte skal spænde over regionale, etniske og religiøse modsætninger.

To faktorer har særlig været til gavn for disse to store partier: For det første valgsystemet med flertalsvalg i enkeltmandskredse, hvor det vindende parti får samtlige mandater, for det andet den omstændighed, at muligheden for valg til præsidentposten kræver, at kandidaten opstilles i hovedparten af USA's 50 stater. Dette nødvendiggør et stort organisatorisk apparat og mange penge, hvilket mindre partier sjældent har.

Annonce

Gennem hele USA's historie har mindre partier som People's Party, Progressive Party, American Party, Reform Party og Green Party kun undtagelsesvis vundet repræsentation i nationale valg, men de har indirekte haft indflydelse, fordi de ved at tage stemmer fra et af de store partier har kunnet ændre det indbyrdes styrkeforhold.

Præsidentvalget i 2000 demonstrerede, at USA's valgsystem, hvor vælgerne ikke stemmer direkte på kandidaterne, men på valgmænd, stadigvæk kan have konkrete konsekvenser for valgets udfald: For første gang siden 1888 vandt den af kandidaterne fra de to store partier, som havde fået færrest stemmer fra vælgerne, men flest stemmer i valgmandskollegiet.

Valget demonstrerede samtidig, hvilken afgørende rolle tredjepartier kan spille i USA, når demokraterne og republikanerne står næsten lige. Ralph Nader, der var præsidentkandidat for Det Grønne Parti, fik blot 3% af stemmerne på landsplan, men tog nok stemmer fra demokraten Al Gore i Florida, som blev den afgørende stat, til at sejren tilfaldt republikaneren George W. Bush.

Læs om USA's forfatning.

Læs mere om USA.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Bjerre-Poulsen: USA - politiske partier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177573