Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

USA - forfatning

Oprindelig forfatter Grage Seneste forfatter Redaktionen

Det Hvide Hus i Washington, D.C., den amerikanske præsidents officielle bolig.

Det Hvide Hus i Washington, D.C., den amerikanske præsidents officielle bolig.

USA's forfatning, The U.S. Constitution, The Constitution of the United States, blev skrevet 1787 og trådte i kraft i 1789. De første ti amendments (tillægsparagraffer), Bill of Rights, som bl.a. fastslår egentlige borgerlige frihedsrettigheder såsom religionsfrihed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, kom til i 1791. Yderligere 17 amendments er blevet vedtaget mellem 1795 og 1992, blandt dem afskaffelse af slaveriet (13th Amendment 1865) og indførelse af indkomstskat, indførelse af stemmeret for alle uanset race (1870) samt almindelig stemmeret for alle over 18 år (1971). Forfatningen kan ændres ved 2/3 flertal i begge Kongressens kamre eller af et særligt konvent og her under forudsætning af godkendelse fra enkeltstatsforsamlingerne.

Som udgangspunkt er forbundsanliggender defineret og delegeret til forbundsmyndighederne, mens myndigheden i alle andre anliggender tilkommer enkeltstaterne. Forbundsregeringen har ansvar for udenrigspolitik og deler ansvaret for indenrigspolitik med enkeltstaterne; den har med tiden øget sine funktioner på det økonomiske og sociale område i samarbejde med staterne, Cooperative Federalism.

Forfatningen fordeler magten mellem de forbundsinstitutioner, der sidder inde med den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, hvor specielt USA's højesteret, United States Supreme Court, spiller en central rolle i USA's politiske system. Hver gren har sit hovedautoritetsområde, men grenene har samtidig en vis lod i hinandens områder, hvilket medfører konkurrence, men også nødvendiggør samarbejde, for at der kan regeres effektivt.

Annonce

Den lovgivende magt har Kongressen, Congress of The United States, som består af to kamre. Senatet har 100 medlemmer, to fra hver stat, som vælges for seks år ad gangen med 1/3 på valg hvert andet år. Repræsentanternes Hus har 435 medlemmer, som vælges i de enkelte stater for to år ad gangen ved direkte valg; antal medlemmer fra hver stat afhænger af indbyggertallet. Lovforslag kan fremsættes i begge kamre med undtagelse af forslag, der angår forbundsstatens indkomster; de skal fremsættes i Repræsentanternes Hus først. Love skal for at blive bindende vedtages af begge kamre i nøjagtig enslydende form. Vedtagelsen kan dog blokeres af præsidentens veto, men dette kan tilsidesættes med 2/3 majoritet i begge kamre.

Den udøvende magt har præsidenten, der tillige med en vicepræsident vælges indirekte af en valgforsamling, som er sammensat af delegerede, der er valgt ved flertalsvalg i enkeltstaterne (se valgmandskollegium). Valgperioden er fire år, og siden 1951 har der kun kunnet ske genvalg én gang. Præsidentens beføjelser er omfattende. Han er såvel statsoverhoved som regeringschef, partileder, chef for de væbnede styrker og har vidtgående udenrigspolitiske beføjelser til fx at forhandle og ratificere traktater, sidstnævnte dog kun med godkendelse fra 2/3 af Senatets medlemmer. Til forskel fra de fleste europæiske landes er det politiske styre i USA ikke parlamentarisk: Præsidenten kan ikke drages politisk til ansvar af Kongressen, men kan alene afsættes gennem en juridisk proces, som kræver, at han har gjort sig skyldig i embedsmisbrug (se impeachment).

Præsidenten udpeger med Senatets samtykke cheferne, Secretaries, for de 14 ministerier, Departments. De udgør regeringen, The Cabinet, som imidlertid ikke som sådan har nogen egen magt. I nyere tid er en række nytilkomne organer i præsidentens sekretariat, The Executive Office, blevet meget betydningsfulde, særlig The Office of Management and Budget, som forbereder præsidentens budgetanmodninger og kontrollerer udgifterne, The Council of Economic Advisers, som rådgiver om den økonomiske politik, og The National Security Council, der behandler forsvars- og geostrategiske spørgsmål.

USA's 50 stater har alle selvstændige forfatninger. De folkevalgte guvernører har den udøvende magt, mens den lovgivende magt ligger hos tokammerforsamlinger bortset fra Nebraska, som har en etkammerforsamling. Enkeltstaterne har vidtrækkende opgaver, bl.a. fremme og regulering af handel, industri og landbrug, bygning og vedligeholdelse af vejnet, fængsler, hospitaler og faciliteter for psykisk syge samt bygning og vedligeholdelse af institutioner for den højere uddannelse. Sammen med lokale enheder, counties, har de ansvaret for social velfærd, arbejdsformidling og andre sociale tjenester. Samtlige stater har et selvstændigt domstolssystem.

Læs også om USA's politiske partier og USA.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben W. Grage: USA - forfatning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177572