Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Storbritannien - forfatning og politisk system

Oprindelig forfatter Grage Seneste forfatter Redaktionen

Storbritannien er et konstitutionelt monarki med mandlig og kvindelig arvefølge og et parlamentarisk demokrati. Det har ingen grundlov. Forfatningen er vokset frem over flere hundrede år og er for en stor del uskreven.

De vigtigste kilder er Parlamentets lovgivning og domstolsafgørelser. Særlig kan fremholdes en række såkaldte fundamentallove, Magna Charta (1215), Petition of Rights (1628) (se petition), Declaration of Rights (1689), se Act of Settlement (1701), den skotske unionslov 1707 og flere valglove.

Spørgsmål, som der ikke er en formel lov for, fx de parlamentariske principper for en regerings tilbagetræden, afgøres af konventioner, der har vist sig åbne for udvikling eller modificering; det giver stor politisk smidighed.

Annonce

Forfatningsmæssigt ligger den højeste lovgivningsautoritet hos monarken i Parlamentet, dvs. at et lovforslag for at blive til lov skal godkendes af de tre parter, der udgør Parlamentet: monarken, Overhuset og Underhuset (se også House of Lords og House of Commons). Monarkens bifald har i de sidste 280 år været automatisk, mens Overhuset i dag blot har en udsættende magt over for visse typer af lovgivning.

Finanslovsforslag forelægges altid først i Underhuset; det gælder almindeligvis også anden lovgivning. Siden 1911 har Overhuset ikke kunnet blokere finanslovgivning, og siden 1949 har det ikke kunnet forkaste andre lovforslag, hvis de er blevet vedtaget i to umiddelbart på hinanden følgende samlinger. Det har imidlertid ofte vist sig som et konstruktivt principielt debatforum, idet dets medlemmer ikke er underkastet samme partidisciplin som Underhusets, og det er stadig øverste appelret i en række civil- og kriminalsager.

Antallet af medlemmer, der sidder som arvelige medlemmer (hereditary peers) er blevet kraftigt beskåret, og yderligere nedskæringer diskuteres, muligvis med Overhusets totale afskaffelse som mål - i hvert fald for en del af Labourpartiets vedkommende. I 2005 så Overhusets sammensætning således ud: arvelige 92, livstid ca. 500, gejstlige 26.

Underhusets medlemmer vælges ved flertalsvalg i enkeltmandsvalgkredse. Antallet er underkastet ændringer under hensyntagen til befolkningsudviklingen; i 2005 var der 646 medlemmer fordelt på 529 fra England, 59 fra Skotland, 40 fra Wales og 18 fra Nordirland. Parlamentsmedlemmerne vælges for fem år, medmindre der udskrives valg i perioden.

Kontrol med regeringen og lovgivningen er Underhusets hovedopgaver. Selvom ethvert medlem kan fremsætte lovforslag, kommer de fleste fra ministre. I 1979 oprettedes specialiserede udvalg, som udarbejder baggrundsmateriale for en detaljeret debat og dermed gennem årene har spillet en stadig større rolle.

Den udøvende magt ligger formelt hos monarken, men reelt hos premierministeren og de øvrige regeringsmedlemmer. Til premierminister vælges lederen af det parti, der kan opvise et flertal af stemmer i Underhuset.

Premierministerens autoritet er vokset kraftigt i løbet af 1900-t., og han eller hun tager flere og flere beslutninger på egen hånd uden at rådføre sig med sine regeringskolleger, men må dog have deres tillid og støtte for at udøve magt; det er sket adskillige gange i moderne tid, at premierministeren er blevet nedstemt i regeringen.

I de sidste årtier af 1900-t. slog Storbritannien ind på en decentraliseringspolitik. Nordirland fik 1982 en parlamentarisk valgt forsamling med rådgivende funktioner. Efter folkeafstemninger oprettedes i 1999 parlamenter med begrænsede beføjelser i Skotland, der også fik en egen regering, og i Wales; førstnævnte med 129 medlemmer, sidstnævnte med 60. Disse landes repræsentation i Parlamentet i Westminster fortsætter ubeskåret.

Læs mere om Storbritanniens politiske partier.

Læs mere om Storbritannien.

Det britiske monarkis officielle hjemmeside

Det britiske parlaments officielle hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben W. Grage: Storbritannien - forfatning og politisk system i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165374