Sri Lanka - forfatning, Sri Lanka er et uafhængigt medlem af Commonwealth med en forfatning fra 1978. Den lovgivende magt ligger hos et etkammerparlament, der betegnes folkets lovgivende magt. Dets 225 medlemmer vælges ved almindelige valg for seks år.

Den udøvende magt har præsidenten, der er direkte valgt for seks år. Han udpeger statsministeren og de andre regeringsmedlemmer og har ret til at opløse parlamentet, men ingen vetoret over lovgivningen.

Forfatningen åbner mulighed for, at visse regeringsfunktioner kan overføres til provinsråd. Sri Lanka er opdelt i 24 administrative distrikter, der hver styres af en udpeget distriktsminister.

Læs mere om Sri Lanka.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig