Oman - forfatning, Oman er et arveligt enevældigt monarki. Det fik en fundamentallov (Basic Statute of the State) i 1996 ved kongelig forordning. Der oprettedes et parlament med to kamre, og der garanteredes borgerlige rettigheder til alle statsborgere. Sultanen, som nominelt er såvel stats- som udenrigs-, forsvars- og finansminister, regerer med rådgivning fra et ministerråd, som han selv udpeger og præsiderer over, men han kan foretrække at udpege en statsminister.

Et underhus, Majlis al-Shura, har 83 medlemmer, der vælges ved almindelige valg for fire år. Det har begrænsede rettigheder til at lovgive og er stort set kun et rådgivende organ. Overhuset, Majlis al-Dawlah, har 58 medlemmer, der udpeges af sultanen blandt fremstående borgere. Medlemmerne sidder i fire år. Overhuset har kun rådgivende funktioner.

Parlamentets to huse benævnes tilsammen Omans Råd (The Council of Oman).

Læs videre om uddannelse i Oman eller læs om Oman generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig