Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Oman - forfatning

Oprindelig forfatter Grage Seneste forfatter Redaktionen

Oman er et arveligt enevældigt monarki. Det fik en fundamentallov (Basic Statute of the State) i 1996 ved kongelig forordning. Der oprettedes et parlament med to kamre, og der garanteredes borgerlige rettigheder til alle statsborgere. Sultanen, som nominelt er såvel stats- som udenrigs-, forsvars- og finansminister, regerer med rådgivning fra et ministerråd, som han selv udpeger og præsiderer over, men han kan foretrække at udpege en statsminister.

Et underhus, Majlis al-Shura, har 83 medlemmer, der vælges ved almindelige valg for fire år. Det har begrænsede rettigheder til at lovgive og er stort set kun et rådgivende organ. Overhuset, Majlis al-Dawlah, har 58 medlemmer, der udpeges af sultanen blandt fremstående borgere. Medlemmerne sidder i fire år. Overhuset har kun rådgivende funktioner.

Parlamentets to huse benævnes tilsammen Omans Råd (The Council of Oman).

Annonce

Læs videre om uddannelse i Oman eller læs om Oman generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben W. Grage: Oman - forfatning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=135307