Norges forvaltning

Kommunernes øverste politiske organ er kommunestyret, som vælges ved direkte valg. Kommunestyret vælger et formandskab (svarende til et forretningsudvalg) på mindst fem medlemmer og en ordfører (svarende til borgmester). Kommunestyret kan nedsætte politiske udvalg for de forskellige dele af forvaltningen. Den kommunale administration ledes af en rådmand, som står til ansvar over for kommunestyret. Parlamentarisk styre kan anvendes i kommunerne, og praktiseres i nogle af de større byer. Ved parlamentarisk styre vælger kommunestyret et byråd/kommuneråd, som erstatter formandskab, og som skal have kommunestyrets tillid.

Kommunale opgaver omfatter bl.a. grundskolen (svarende til den danske folkeskole), sociale opgaver, pleje og omsorg, tekniske opgaver som kommunale veje, vandforsyning og -afledning og opgaver inden for områderne kultur og fritid.

Fylkeskommunernes øverste politiske organ er fylkestinget, som vælges ved direkte valg. Alle fylkeskommuner skal have et fylkesudvalg (formandskab) og en fylkesordfører (formand), og andre politiske udvalg kan nedsættes. Fylkeskommunale ansvarsområder er bl.a. videregående skoler, kulturminder og amtsveje. Fylkeskommunen skal også udarbejde en fylkesplan (svarende til en regionsplan), som skal koordinere statens, fylkeskommunens og kommunernes planarbejde i fylket.

Statsforvalteren (amtmanden) er regeringens repræsentant i fylket og skal bidrage til gennemførelse af statens politik i kommuner og fylker. Embedet er tillagt tilsyns- og kontrolopgaver og skal bl.a. overvåge kommunernes økonomiforvaltning og godkende deres låneoptagelser.

• fylke
• Norge