• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

New Zealand - forfatning

Oprindelig forfatter Grage Seneste forfatter Redaktionen

New Zealand er et konstitutionelt monarki og medlem af det britiske Commonwealth. Landets status blev fastlagt ved Westminsterstatutten i december 1931 (se også dominion). New Zealand har ingen skrevet forfatning; den forfatningsmæssige praksis bygger som den engelske på en akkumulering af samtykke, præcedens og tradition.

Den lovgivende magt ligger hos Repræsentanternes Hus, som siden 1996 har haft 120 medlemmer, der vælges efter en variant af forholdstalssystemet; 55 af medlemmerne er opstillet på partilister, og fem pladser er forbeholdt maorier. Valgperioden er tre år.

Den udøvende magt ligger formelt hos den britiske monark, som er repræsenteret ved en generalguvernør, hvis beføjelser, pligter og ansvar blev fastlagt ved kongeligt brev i maj 1917. Generalguvernøren skal i udøvelsen af sine funktioner lade sig vejlede af et Executive Council, hvori han og alle ministre sidder. Regeringen, the Cabinet, ledes af en statsminister, som udpeges af generalguvernøren på grundlag af den parlamentariske situation. Generalguvernøren godkender de øvrige ministre efter forslag fra statsministeren.

Annonce

Læs mere om New Zealand.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben W. Grage: New Zealand - forfatning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131515