Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Litauen - politiske partier

Oprindelig forfatter BiRoe Seneste forfatter Redaktionen

Det politiske system i Litauen har været præget af en polarisering mellem to partier, den konservative Fædrelandsunion, der udspringer af Folkefronten, Sąjūdis, og de tidligere kommunister, Det Litauiske Demokratiske Arbejderparti (LDDP).

Der har ikke været tale om traditionelle højre-venstre-skel, men snarere om forskellige holdninger til den sovjetiske fortid og til hastigheden i liberaliseringen af økonomien.

Ved valget i 1996 blev LDDP kraftigt reduceret, og Fædrelandsunionen fik omkring halvdelen af parlamentets 141 pladser. De Kristelige Demokrater blev det næststørste parti, mens midterpartiet Den Litauiske Centerunion og Socialdemokratiet blev lige så store som LDDP.

Annonce

I alt er 14 partier repræsenteret i parlamentet. Spærregrænsen blev ved 1996-valget hævet fra 4% til 5% og for koalitioner sat til 7%.

Læs mere om Litauen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgit Rønne: Litauen - politiske partier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=117457



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Litauen - politiske partier
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik