• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kina (Forfatning og politisk system - Modsætninger)

Oprindelig forfatter SClau Seneste forfatter Redaktionen

Selvom der i det officielle politiske liv i Kina ofte tales om og henvises til forfatningen, kan landet dog ikke kaldes et forfatningssamfund. For det første kaster præamblens omtale af "Det Kommunistiske Partis ledelse" og "folkets demokratiske diktatur" en skygge af usikkerhed hen over den formelle definition af statsorganerne: Hvordan kan Folkekongressen være "det øverste statsorgan", når Kommunistpartiet i forvejen er defineret som "ledende"? For det andet savner forfatningen institutioner og procedurer, som varetager fortolkning og beskyttelse af den; der er ingen forfatningsdomstol, ingen grundlovssikret magtdeling og ingen uafhængige domstole. I praksis må forfatningen beskrives som en blanding af hensigtserklæringer og skønmaleri. Mange dissidenter er blevet straffet strengt for kritik af disse forhold.

Læs mere om Kina.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Clausen: Kina (Forfatning og politisk system - Modsætninger) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106214



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Kina (Forfatning og politisk system - Modsætninger)
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik