• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kina - forfatning og politisk system

Oprindelig forfatter Grage Seneste forfatter Redaktionen

Kinas nuværende forfatning er fra 1982 med ændringer fra 1993, 1999 og 2004. De første 56 paragraffer af i alt 138 fremlægger de ideologiske grundprincipper for landets styrelse og giver moralske formaninger på de økonomiske, sociale og kulturelle områder. Den Kinesiske Folkerepublik erklæres for en socialistisk stat under folkets demokratiske diktatur, ledet af arbejderklassen.

Folkerepublikken er baseret på en alliance mellem arbejdere og bønder og på demokratisk centralisme. Produktionsmidlerne ejes af det offentlige, og samtidig understreges det, at staten praktiserer en socialistisk markedsøkonomi. Staten skal fremme opbygningen af en "socialistisk åndelig civilisation". I 1999 ændredes forfatningen med en formel godkendelse af begrebet privat ejendomsret.

Det Kommunistiske Partis ledende rolle omtales flere gange i forfatningens præambel. Partiet omtales ikke i forfatningen, men det er hos det, repræsenteret ved generalsekretæren, at den virkelige magt ligger, og det følgende skal læses i lyset af dette. På alle statslige niveauer findes partiet parallelt som en overordnet instans.

Annonce

Den lovgivende magt ligger hos Den Nationale Folkekongres, der betegnes som statsmagtens højeste organ. Medlemmerne, 2937 i 2007, vælges indirekte for fem år af provinsfolkekongresser, der igen er valgt af lokale folkekongresser. Til valgene i de lokale folkekongresser kan der opstilles flere kandidater, og valgene er almindelige og direkte. Den Nationale Folkekongres' medlemmer kan tilbagekaldes af deres valgkredse.

Kongressens opgave er bl.a. at vælge landets præsident for en femårsperiode med mulighed for genvalg én gang. Posten er af rent ceremoniel karakter og har i perioder været ubesat. Kongressen vælger også vicepræsident, ministerpræsident efter forslag fra præsidenten og ministre samt besætter andre høje statsposter efter forslag fra statsministeren.

Kongressen kan også fratage de ovennævnte deres poster. Den vælger ledelsen for Den Centrale Militærkommission, Folkets Højeste Domstol og statsadvokaten. Den Nationale Folkekongres kan ændre forfatningen, granske og bifalde planerne for den økonomiske og sociale udvikling, og dens medlemmer kan fremsætte lovforslag inden for Kongressens beføjelser.

Den Nationale Folkekongres mødes kun én gang om året i en til to uger, men kan da ændre eller annullere beslutninger truffet af Den Stående Komité, som repræsenterer Kongressen og udfører dens opgaver resten af året. Denne komité eller en anmodning fra 1/5 af Kongressens medlemmer kan foranledige, at Kongressen indkaldes ekstraordinært.

Komitéen vælges af Kongressen ved hemmelig afstemning på basis af valgkredsene; den har (2007) ca. 150 medlemmer og ledes af en formand, som bistås af 15 viceformænd og en generalsekretær. Den Stående Komité har samme ret som Kongressen til at fremsætte lovforslag.

Den udøvende magt ligger formelt hos ministerpræsidenten og regeringen, det såkaldte statsråd, men som tidligere nævnt reelt hos Kommunistpartiets ledelse. I regeringen sidder statsministeren, statskommissionscheferne, generaladvokaten, Den Stående Komités generalsekretær og guvernøren for Kinas Nationalbank. Regeringen er ansvarlig over for og rapporterer til Kongressen eller til Den Stående Komité, når Kongressen ikke er i session.

Læs om systemets modsætninger.

Læs mere om Kina.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben W. Grage: Kina - forfatning og politisk system i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106213



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Kina - forfatning og politisk system
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik