Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Japan - politiske partier

Oprindelig forfatter IFlo Seneste forfatter Redaktionen

Efter en periode efter 2. Verdenskrig med flydende grænser mellem partierne antog det japanske partisystem i 1955 en fast struktur, der holdt sig nogenlunde uændret frem til 1993. I oktober 1955 samledes hovedparten af parlamentets progressive medlemmer i et forenet socialistparti, Nihon shakaito (Japan Socialist Party, JSP), og måneden efter forenedes de konservative i det liberal-demokratiske parti, Jiyu minshuto (Liberal Democratic Party, LDP).

Når det herefter ikke udviklede sig til et egentligt topartisystem, skyldtes det, at LDP som regel havde flertal i parlamentet, mens JSP, der i hele perioden var det største oppositionsparti, højst opnåede 1/3 af pladserne. LDP besad regeringsmagten indtil 1993.

I 1959 dannede en udbrydergruppe fra JSP det demokratiske socialistparti, Minshato (Democratic Socialist Party, DSP), og i 1964 opstod et helt nyt parti, Komeito (Clean Government Party), med tilknytning til den buddhistiske organisation Soka Gakkai, hvorved oppositionen yderligere fragmenteredes. Det japanske kommunistparti, Nihon kyosanto (Japan Communist Party, JCP), har kun spillet en lille rolle i japansk politik.

Annonce

Det blev LDP, der gennemførte den økonomiske vækstpolitik, der skulle blive baggrunden for det "japanske mirakel", men partiet udgjorde ikke en homogen gruppe. Det var splittet op i en række fraktioner, men ønsket om at bevare regeringsmagten sikrede sammenholdet. Også JSP var fraktioneret og til tider lammet af ideologiske stridigheder.

Grundlaget for LDP's magtposition har været de tætte forbindelser til bureaukratiet og finans- og forretningsverdenen. Det gav sig udslag i den førte økonomiske politik, men resulterede samtidig i en række korruptionsskandaler, der svækkede tilliden til det politiske system. Med til dette virkede en valglov, der på bekostning af byerne begunstigede landet, som er LDP's højborg.

I 1993 udløste et voksende krav om politisk reform en krise, der medførte en splittelse af LDP og dannelse af en række nye partier: Shinseito, Nihon-shinto (Japan New Party, JNP) og Sakigake. Siden 1993 har den politiske situation været præget af dannelsen af nye partier og nye navne til gamle.

Allerede i 1991 ændrede JSP sit engelske navn til Social Democratic Party of Japan, SDPJ, og i 1996 til SDP, Social Democratic Party. På en ekstraordinær partikongres i 1995 blev partiet reorganiseret som et nyt demokratisk-liberalt parti. Partiformanden, Murayama Tomiichi (f. 1924), var 1994-96 premierminister i en koalitionsregering bestående af SDPJ, LDP og Sakigake.

Frem til 2001 regerede LDP med skiftende koalitionspartnere, men i 2001 blev Koizumi Junichiro ny leder af partiet, og hans uortodokse stil varslede nye tider, hvilket vælgerne belønnede med en sejr til LPD. Fremdriften var dog relativt kortvarig, og ikke mindst det nye parti DPJ, der var blevet dannet i 1998, da flere oppositionspartier slog sig sammen, viste sig som en stærk modstander.

Efter at LDP havde haft tilbagegang ved flere valg og desuden havde næsten årlige lederudskiftninger, led partiet nederlag ved valget i august 2009, mens DPJ vandt en historisk valgsejr og kunne overtage regeringsmagten.

Læs mere om Japan.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inga Floto: Japan - politiske partier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=100725