Island - forfatning

Island - forfatning, Republikken Islands forfatning er fra juni 1944 og senest ændret i 1999. Den lovgivende magt ligger hos Altinget og præsidenten i fællesskab; reelt er præsidentens rolle i det væsentlige repræsentativ. Altinget blev i 1991 et etkammerparlament med 63 medlemmer, der er valgt for fire år ved almindelige, direkte valg; valgretsalderen er 18 år. I 1999 blev antallet af valgkredse reduceret fra otte til seks, hvoraf de tre omfatter Reykjavík med forstæder. I hver kreds vælges ni kredsmandater plus ét tillægsmandat ved forholdstalsvalg, i de tre hovedstadskredse dog to tillægsmandater. Valgloven tager højde for befolkningsforskydninger mellem landsdelene med en bestemmelse om, at den geografiske fordeling af mandater skal justeres, hvis stemmetallet pr. mandat i én kreds er under det halve af, hvad der kræves for at blive valgt i en anden. Antallet af mandater i hver kreds skal dog være mindst seks.

Lovforslag skal igennem tre behandlinger i Altinget og herefter underskrives af præsidenten.

Præsidenten vælges hvert fjerde år ved direkte valg, men selv om embedet flere gange er blevet beklædt af tidligere politikere, er der tradition for, at præsidenten holder sig uden for partipolitik. Normalt bliver en siddende præsident da også genvalgt enten helt uden modkandidater eller med et meget stort flertal. Præsidenten leder statsrådet og udnævner ministrene, men i praksis er det partilederne i Altinget, der står for regeringsdannelsen. Forfatningen giver ligeledes præsidenten mulighed for at underkende et lovforslag; dette kan i så fald gennemføres efter en folkeafstemning. Kun en enkelt gang i republikkens historie har en præsident benyttet sig af denne ret, nemlig efter vedtagelsen af en ny medielov i 2004. I stedet for at udskrive folkeafstemning valgte Altinget at annullere loven; men situationen rejste debat om præsidentens beføjelser.

Læs mere om Island.