Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Holland - forfatning og politisk system

Oprindelig forfatter Grage Seneste forfatter Redaktionen

Forfatningen er fra 1814 med en række ændringer, senest i 1983. Holland er et konstitutionelt og arveligt monarki. Den lovgivende magt ligger hos monarken og parlamentet, Generalstaterne (Staaten-Generaal), i forening.

Parlamentets Førstekammer har 75 medlemmer, som vælges af de 12 provinsråd for en fireårsperiode ved indirekte valg. Andetkammeret med 150 medlemmer vælges for en fireårsperiode ved direkte forholdstalsvalg.

Både regeringen og Andetkammeret kan fremsætte lovforslag, mens Førstekammeret alene har ret til at bifalde eller forkaste dem.

Annonce

Den udøvende magt ligger hos monarken, der udnævner statsministeren, som derefter sammensætter regeringen. Ministre må ikke være medlemmer af parlamentet, men de kan overvære møderne og deltage i debatterne; de er kollektivt ansvarlige over for parlamentet.

Et statsråd, Raad van State, på 28 medlemmer udpeges og ledes formelt af monarken som præsident, reelt af en vicepræsident. Raad van State kan rådgive på alle lovområder; medlemmerne sidder på livstid og repræsenterer et bredt spektrum af samfundslivet inkl. tidligere politikere, folk fra erhvervslivet, fagforeningsfolk, videnskabsmænd, dommere osv.

Provinserne har betydelig autonomi. De 12 folkevalgte provinsråd, som hvert udpeger et styrende råd, ledes af en commisaris udnævnt af regeringen.

Hollandske Antiller er en autonom del af kongeriget.

Læs videre om de politiske partier i Holland, eller læs om Holland generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben W. Grage: Holland - forfatning og politisk system i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92403