Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Grækenland - forfatning og politiske partier

Oprindelige forfattere Grage og TTK Seneste forfatter Redaktionen

Forfatning

Republikken Grækenlands forfatning er fra 1975 med visse ændringer fra 1986 og 2001, der kraftigt beskar præsidentens magt. Regeringsformen er parlamentarisk. Den lovgivende magt ligger hos parlamentets 300 deputerede, der vælges for fire år med direkte forholdstalsvalg, dog sådan at det største parti får 50 mandater ekstra. Præsidenten er Grækenlands statsoverhoved og vælges af parlamentet for fem år med mulighed for genvalg én gang. Han udpeger formelt statsministeren og på statsministerens anbefaling de andre ministre. Præsidenten kan ikke afsætte statsministeren, ligesom han kun kan opløse parlamentet, hvis det efter to hurtigt på hinanden følgende regeringsskift viser sig, at der hersker politisk instabilitet. Regeringen fastlægger og styrer landets politik under statsministerens ledelse. Parlamentet kan fjerne regeringen ved et mistillidsvotum. Et stigende antal nationale politikområder er de senere år blevet underlagt EU-lovgivningen og dermed en vis afgivelse af national suverænitet.

Politiske partier

Fra midten af 1800-t. udvikledes to politiske hovedstrømninger i græsk politik, en liberal og en konservativ. I 1918 kom en tredje retning til med dannelsen af Grækenlands Socialistiske Arbejderparti (SEKE), der 1923 blev omdannet til Grækenlands Kommunistiske Parti (KKE). Efter Militærjuntaens fald 1974 blev en fjerde politisk strømning repræsenteret i parlamentet ved PASOK, den Panhellenske Socialistiske Bevægelse, der senere udviklede sig til et socialdemokratisk parti. Disse retninger har de sidste 40 år i forskellige udgaver været repræsenteret i parlamentet ved partierne PASOK (Den Panhellenske Socialistiske Bevægelse), ND (Nea Demokratia), KKE (Grækenlands Kommunistiske Parti) og SYN (Synaspismos, Venstrealliancen).

PASOK har udviklet en socialdemokratisk centrum-venstre-politik, der de senere år (2013) er blevet mere centrum end venstre. Der satses på sociale reformer inden for en delvis statsligt reguleret markedsøkonomi. PASOK er modstander af monarkiet, går ind for et EU-militært samarbejde og i mindre grad for NATO samt støtter EU med hovedvægt på Middelhavslandene.

Annonce

Det konservative og liberale parti Nea Demokratia (ND) går delvis ind for monarkiet og sociale reformer inden for rammerne af en neoliberal markedsøkonomi. Partiet er tilhænger af NATO og EU og af et tæt samarbejde med USA.

KKE har været forbudt i flere perioder, fx 1947-74. Partiet er imod NATO og EU og går ind for nationalisering af væsentlige produktionsområder, statslig kontrol med økonomien og en udvikling af velfærdsstaten.

En række nye partier er de sidste 20 år blevet dannet dels på grund af globaliseringen og samfundsudviklingen generelt, dels på grund af opkomsten af særlige nationale spørgsmål og nye diskurser ofte med efterfølgende splittelse af gamle partier. En række af disse partier har haft en kortvarig levetid, mens andre har formået at konsolidere sig i det græske politiske liv.

Det ultrakonservative parti Politisk Forår (POL.AN) blev dannet af en udbrydergruppe af ND i 1993 under ledelse af den daværende ND-udenrigsminister Antonis Samaras. Han blev smidt ud af partiet, da han modsatte sig anerkendelsen af den tidligere jugoslaviske republik Makedonien som en selvstændig stat ved navnet Makedonien og var dermed med til at vælte den daværende ND-regeringsleder Mitsotakis. Ved parlamentsvalget 1993 fik partiet 4,9 % af stemmerne og 10 pladser i parlamentet. Ved EU-parlamentsvalget 1994 fik partiet 8,7 % af stemmerne og 2 mandater. Ved parlamentsvalget 1996 fik partiet kun 2,9 % og ingen pladser i det græske parlament. Derefter stillede partiet ikke op til valg og blev nedlagt, da Samaras igen blev medlem af ND i 2004.

Den venstrepopulistiske Demokratiske Sociale Bevægelse (DIKKI) blev dannet af udbrydere fra PASOK op til valget i 1996 på grund af PASOKs centrumorientering. Partiet fik 4 % af stemmerne og 9 mandater ved valget 1996, men kom ikke over spærregrænsen på 3 % ved de efterfølgende valg i 2000 og 2004, hvorefter partiet blev opløst.

Den venstresocialistiske alliance Synaspismos (SYN), som blev dannet i 1989, har siden valget 1996 været repræsenteret i parlamentet med 3 til 5 % af stemmerne. Op til valget 2004 indgik Synaspismos en valgalliance med tolv andre små venstrefløjsorganisationer under navnet SYRIZA og blev senere det næststørste parti med 27 % af stemmerne ved valget juni 2012. Denne venstreradikale koalition omdannede sig selv til et venstreorienteret parti sommeren 2013 og står i konkurrence med det borgerlige parti ND til at blive det største parti ved næste valg. Partiet går ind for et kritisk medlemskab af EU og eurozonen, men ønsker en radikal omlægning af EU's politik og af trojkaens (bestående af EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF)) låne- og nedskæringspolitik i Grækenland samt forbedringer af de velfærdsstatslige ordninger og en social retfærdig skattepolitik.

De to store regeringsbærende partier PASOK og ND har tidligere været karakteriseret ved karismatiske og populistiske ledere, men efter 1996 har de udviklet sig i retning af konvergerende partier, hvor deres indbyrdes forskelle er blevet mindre. Dette er senest kommet til udtryk i regeringssamarbejdet mellem ND og PASOK efter junivalget 2012 frem til i dag.

I takt med klimapolitikkens og økologiens udbredelse dannede en række små miljøbevægelser partiet De Økologiske Grønne i 2002, men partiet har indtil videre ikke formået at komme over spærregrænsen på 3 % og blive repræsenteret i parlamentet.

Med den økonomiske krises gennemslag i Grækenland 2009 blev der dannet en ny række af partier. De repræsenterede for det meste udbrydere fra de etablerede partier, der var utilfredse med partiernes støtte til trojkaens låne- og nedskæringspolitik i landet og for de højreorienterede partiers vedkommende også med den store indvandring i landet.

Partiet Folkelig Ortodoks Samling (Popular Orthodox Rally, LAOS) blev dannet september 2000 af Georgios Karatzaferis (f. 1947), efter han blev smidt ud af det konservative parti Nea Demokratia på grund af politisk uenighed. Partiet er ideologisk højreradikalt, nationalistisk, religiøst og populistisk. Det formåede at vinde opbakning fra en række små nationalistiske organisationer ved at sammenkæde den græsk ortodokse religion med den græske nationale identitet. Partiet hævder at repræsentere alle politiske strømninger, der er imod globalisering og indvandring. Partiet er konservativt socialt ansvarligt, tilhænger af EU, men modstander af trojkaens låne- og nedskæringspolitik. Partiet blev første gang repræsenteret i parlamentet ved valget 2004, hvor det fik 3,8 % af stemmerne og 10 mandater. Ved det efterfølgende valg 2009 fik det 5,6 % og 15 pladser i parlamentet. Ved det samtidige valg til EU-parlamentet fik LAOS 7,4 % og to mandater. Ved valgene i maj og juni 2012 lykkedes det ikke partiet at komme over spærregrænsen på 3 %, dels fordi det sammen med PASOK og ND en kort periode støttede den teknokratiske Papademos-regerings trojkadikterede nedskæringspolitik, dels fordi vælgerne vandrede over til et nyt højreradikalt parti, De Uafhængige Grækere, og til det eksisterende neofascistiske parti Gyldent Daggry.

Partiet Gyldent Daggry (Golden Dawn/Chryssi Avgi) blev dannet november 1993. Fra begyndelsen af 1980'erne var det en lille højreradikal gruppe, der udgav tidsskriftet Chryssis Avgi under ledelse af Nikolaos Michaloliakos (f. 1957) og andre tidligere tilhængere af Militærjuntaen 1967-74. Ved parlamentsvalget 2009 fik det kun 0,3 % af stemmerne men ved kommunalvalget 2010 fik det 5,3 % i Athen og for første gang et sæde i byrådet. Partiet er stærkt højreradikalt og nationalistisk med nazilignende symboler og neofascistisk politik og adfærd inspireret af Metaxas-diktaturet i Grækenland 1936-41. I takt med den økonomiske og politiske krise i Grækenland har det udviklet en antielitær og en national-religiøst orienteret populisme vendt mod indvandrere og de etablerede partier, EU og trojkaens låne- og nedskæringspolitik. Parallelt med partiets udvikling og landets stigende ungdomsarbejdsløshed (65 % i 2013) har det skabt en højreekstremistisk bevægelse med ca. 3000 unge paramilitære styrker/vagter, der har forfulgt, undertrykt og myrdet indvandrere. Ved parlamentsvalget maj 2012 fik partiet 7 % af stemmerne og 21 pladser i parlamentet. Ved det efterfølgende valg i juni 2012 gik partiet lidt tilbage og fik 6,9 % og 18 pladser i parlamentet. Efterfølgende er tilslutningen til partiet steget bl.a. på grund af offentlig bespisning af fattige grækere, og i sommeren 2013 stod partiet til 12-15 % af stemmerne. Med mordet på den græske antifascistiske rapper Pavlos Fyssas i Piræus den 18.9.2013, udført af et medlem af Gyldent Daggry, blev tilslutningen til partiet halveret og partiets ledelse herunder Michaloliakos og to andre parlamentsmedlemmer fængslet for at lede en kriminel organisation. Antageligt som hævn for dette mord blev to af Gyldent Daggrys vagter skudt og en såret den 1.11.2013 foran partiet kontor i Neo Iraklio, en nordlig forstad til Athen.

Partiet Demokratisk Venstre (DIM.AR) blev dannet juni 2010 af udbrydere fra den venstreradikale koalitionen SYRIZA under ledelse af Fotis Kouvelis (f. 1948). Han var tidligere medstifter og ledende medlem af henholdsvis KKE-interior (græsk euro-kommunistisk parti) 1975-86, af Greek Left (EAR) 1987-92 og af Synaspismos 1992-2010. DIM.AR er et lille SF-lignende parti, der går ind for EU og eurozonen med forbeholdende støtte til trojkaens låne- og nedskæringspolitik men imod liberalisering af det græske arbejdsmarked og total privatisering af offentlige virksomheder. Ved parlamentsvalget maj 2012 fik partiet 6,1 % af stemmerne og ved det efterfølgende valg juni 2012 fik det 6,3 % og 17 mandater og indgik i en ND-ledet koalitionsregering samme med PASOK. Interne uenigheder medførte, at tre parlamentsmedlemmer forlod partiet og bragte dets repræsentation ned til 14 pladser i parlamentet. På grund af stigende internt pres fra medlemmer forlod DIM.AR regeringskoalitionen, da regeringsleder Samaras i juni 2013 beslutte at lukke det statslige radio og tv-selskab ERT og fyre ca. 2800 medarbejdere for at kunne leve op til trojkaens krav om afskedigelse af offentlige ansatte. Med faldende tilslutning i vælgerbefolkningen (mellem 3-4 % i efteråret 2013) forsøger partiet sammen med andre centrum-venstreorienterede at danne en ny tredje pol i græsk politik imellem på den ene side ND og på den anden side SYRIZA. Partiets strategi er at inddrage PASOK i denne tredje blok og i den forbindelse har 58 velkendte intellektuelle udsendt en ”Deklaration for det nye centrum-venstre”.

Partiet De Uafhængig Grækere (Independent Greeks, ANEL) blev dannet februar 2012 af Panos Kammenos (f. 1965), der blev smidt ud af ND, fordi han stemte imod indsættelsen af en koalitionsregering ledet af teknokraten og tidligere bankdirektør Lucas Papademos, hvis opgave var at implementere trojkaens låne- og nedskæringspolitik i landet. Partiet fik følge af 10 tidligere parlamentsmedlemmer fra ND og en fra PASOK og fik ved valget i maj 10,6 % og 33 mandater i parlamentet. Ved det efterfølgende valg juni 2013 gik partiet tilbage og fik 7,5 % og 20 pladser i parlamentet. ANEL er et nyt populistisk, nationalistisk og nationalkonservativt parti, der er kritisk overfor EU og modstander af trojkaens låne- og nedskæringspolitik og kræver en gennemgående og uvildig undersøgelse af årsagerne til den græske stats gældkrise, herunder retsforfølgelse af de ansvarlige politikere fra PASOK og ND via ophævelse af parlamentsmedlemmers immunitet. Som andre højreradikale partier agiterer ANEL for en ny national genopvækkelse af ”den græske ånd”, for øget national suverænitet i forhold til EU og kræver milliarder af euro i krigsskadeerstatning fra Tyskland. Partiet har med stort held brugt de sociale medier til agitation for dets politik, herunder for en taktisk alliance med andre EU-skeptiske partier inkl. venstrekoalitionen SYRIZA med henblik på afvikling af trojkaens nedskæringspolitik.

Ud over ovennævnte partier, der i kortere eller længere perioder har været repræsenteret i parlamentet, findes der godt 20 meget små partier og organisationer, der de sidste mange år ikke har formået at få stemmer nok til at blive repræsenteret i det græske parlament. De strækker sig ideologisk fra meget venstreorienterede revolutionære partier inkl. gamle leninistiske-stalinistiske partier til de mest neoliberale og antistatslige partier til pro internet-frihedspartiet, Pirate Party of Greece.

Læs om Grækenland generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben W. Grage, Tom T. Kristensen: Grækenland - forfatning og politiske partier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86315