Estlands forfatning

Estlands nuværende forfatning stammer fra 1992. Efter at Estland havde genvundet sin uafhængighed i august 1991, forhandlede den estiske Øverste Sovjet, parlamentet valgt i sovjetperioden, og Den Estiske Kongres, et konkurrerende parlament, som blev oprettet af uafhængighedsbevægelserne under frihedskampen, om at nedsætte en grundlovgivende forsamling. Den grundlovgivende forsamling indledte sit arbejde den 13. september, og det første udkast forelå den 21. december samme år.

En af de primære tvister var spørgsmålet om, hvorvidt Estland skulle være en præsidentiel republik, hvor præsidenten havde den udøvende magt og blev direkte valgt af vælgerne, eller om Estland skulle have et parlamentarisk system, hvor præsidenten fungerede som statsoverhoved, men primært havde symbolske magtbeføjelser.

Efter en offentlig debat vedtog den grundlovgivende forsamling den endelige tekst den 14. februar 1992, hvorefter den blev sendt til folkeafstemning, som afholdtes den 28. juni 1992. Valgdeltagelsen var på 66,3 procent og 91,2 procent stemte for forfatningen.

Forfatningen trådte i kraft den 3. juli 1992. For at sikre legal kontinuitet med mellemkrigstidens republik bygger den udtrykkeligt på 1938-forfatningen. Spørgsmålet om legal kontinuitet var vigtigt for grundlovgiverne, idet inklusionen i Sovjetunionen derved også juridisk var en besættelse og indvandringen under sovjetperioden ulovlig. 1992-forfatningen udtrykker derfor en genetablering af Estland.

Estisk statsborgerskab

Princippet for at få statsborgerskab følger jus sanguinis, hvor statsborgerskab tildeles baseret på, hvorvidt ens forældre eller forfædre har eller har haft statsborgerskab, i modsætning til jus soli, hvor statsborgerskab er baseret på fødestedet. Statsborgerskab kan opnås gennem en naturaliseringsproces.

Politisk system

Estland har et etkammersystem, hvor den lovgivende magt er hos parlamentet (Riigikogu). Parlamentet har 101 medlemmer og vælges efter forholdstalsvalg for en fireårig periode. Præsidenten er statsoverhoved og udnævner statsministeren, men regeringen må ikke have et flertal imod sig i parlamentet. Præsidenten vælges for en femårig periode og skal være født som estisk statsborger samt være fyldt 40 år på valgdagen. Præsidenten har et opsættende veto på 14 dage. Hvis parlamentet vedtager loven igen, skal præsidenten enten proklamere loven eller bede højesteret erklære loven forfatningsstridig.

Parlamentet kan erklære undtagelses- og krigstilstand, hvor det er præsidenten, som er øverstkommanderende for de væbnede styrker.

I 2014 blev det muligt for borgerne at stille forslag direkte til parlamentet. Borgerinitiativer skal oprettes i en portal og opnås der mindst 1.000 støtter, skal det relevante udvalg i parlamentet diskutere det.

Parlamentet og præsidenten kan foreslå ændringer til forfatningen. Et forslag i parlamentet skal stilles af mindst en femtedel af medlemmerne. For at vedtages skal der enten afholdes en folkeafstemning eller ved, at forslaget opnår et almindeligt flertal i parlamentet og derefter mindst trefemtedeles flertal efter nyvalg.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Estland

Lars Johannsen
Lektor, ph.d., Aarhus Universitet