Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kommissioner

Oprindelig forfatter EDam Seneste forfatter Redaktionen

kommissioner, visse kollegiale organer, der anvendes i forskellige sammenhænge. En kommission udgøres af en forsamling af ligestillede medlemmer, som er valgt eller udpeget til at varetage en bestemt opgave.

I Danmark nedsættes kommissioner eller udvalg bl.a. med henblik på at forberede og foreslå større reformer inden for et lovgivningsområde. Medlemmerne af sådanne kommissioner er typisk eksperter, embedsmænd, repræsentanter for berørte interesseorganisationer og evt. politikere.

Ordet kommission kommer af latin commissio, af committere 'betro et hverv'.

I henhold til Grundloven kan der endvidere nedsættes særlige parlamentariske kommissioner til undersøgelse af almenvigtige sager.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Damgaard: kommissioner i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=108471