En gruppeformand er formanden for et politisk partis folketingsgruppe. I nogle partier er gruppeformanden partiets egentlige leder, mens det i andre er formanden for landsorganisationen, der er egentlig leder. Uanset partiernes forskellige praksis er posten indflydelsesrig.

Gruppeformanden har hovedansvaret for tilrettelæggelsen af gruppens daglige arbejde samt for, at der i gruppen finder den nødvendige afklaring og koordinering sted med hensyn til partiets holdning til et lovforslag, inden der skal stemmes om det i folketingssalen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig