Diæter, godtgørelse, der ydes pr. dag eller pr. time for merudgifter ved udførelse af arbejdsopgaver, der medfører rejser eller midlertidige ophold uden for hjemstedet. I den offentlige forvaltning benævnes diæter som oftest time- og dagpenge; de ydes ved tjenesterejser og ved udstationering, og satserne reguleres årligt. Der anvendes diæter i en række sammenhænge, da dette er enklere at administrere end at skulle dække udgifter efter regning.

Diæter anvendes tillige som betegnelse for den del af vederlaget til kommunalbestyrelsesmedlemmer, som ydes for mødedeltagelse, hvis ikke faste vederlag gives i stedet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig